3. august 2021
Yussuf Poulsen, Simon Kjær, Thomas Delaney, Andreas Christensen og Jonas Wind mens Christian Eriksen får behandling under EM landskampen mellem Danmark-Finland i Parken, København lørdag den 12. juni 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Yussuf Poulsen, Simon Kjær, Thomas Delaney, Andreas Christensen og Jonas Wind mens Christian Eriksen får behandling under EM landskampen mellem Danmark-Finland i Parken, København lørdag den 12. juni 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Braithwaite om valg: Mange var ikke i stand til at spille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Braithwaite om valg: Mange var ikke i stand til at spille

Martin Braithwaite er påvirket efter Christian Eriksens kollaps lørdag. Han havde helst undgået at spille.

Opdateret 14. juni 2021 kl. 10:00
Sport - 14. juni 2021 kl. 09:58
Af Ritzau

Tre danske landsholdsspillere stillede sig mandag frem foran pressen for første gang, efter Christian Eriksen kollapsede under kampen mod Finland lørdag.

Martin Braithwaite var den ene spiller, der satte ord på det forløb, landsholdet har været igennem de seneste dage, og Barcelona-spilleren var tydeligt påvirket.

arrow Læs også: Christian Eriksen sender hilsen: Jeg har det fint efter omstændighederne

- Jeg er stadigvæk rørt af situationen, men vigtigst af alt har Christian det bedre, og derfor har jeg det også bedre. Hans helbred er det vigtigste af alt, siger Martin Braithwaite til TV3 Sport.

De danske spillere var søndag i kontakt med Eriksen på video.

- Det var vigtigt for mig personligt at se, at han havde det bedre via video. Jeg havde nogle billeder i hovedet fra i lørdags, som jeg gerne ville af med, siger Braithwaite.

I omklædningsrummet efter hændelsen fik spillerne to muligheder, fortæller Martin Braithwaite. Enten gik de tilbage på banen, eller også skulle de møde op og spille kampen færdig dagen efter klokken 12.

- Ingen af mulighederne var gode, men vi tog den mindst dårlige og fik kampen overstået. Der var mange spillere, der ikke var i stand til at spille. Vi var nogle helt andre steder. Vi tog den mindst dårlige beslutning, siger Braithwaite til TV2.

Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, har fortalt TV2, at kampen fortsatte efter forespørgsel fra spillerne i både den finske og danske lejr.

Det afviser Martin Braithwaite.

- Det var ikke et ønske. Det var en af de eneste muligheder, vi havde, og vi fik at vide, vi skulle tage en beslutning. Vi havde selvfølgelig ønsket en tredje mulighed, for vi havde ikke lyst til at spille, siger Martin Braithwaite.

Pierre-Emile Højbjerg var en anden af de tre, der stillede op foran pressen. Han var glad for at få mulighed for at tale med Eriksen søndag.

- Vi sad hele holdet i går lige omkring frokosttid, så blev han smidt på facetime, vi sad alle foran ham. Det var fantastisk.

- Han fortalte på sin egen måde, at vi skulle se fremad mod kampen på torsdag. Det betød meget, siger Højbjerg.

Midtbaneprofilen, der normalt spiller i Tottenham, hvor Eriksen også har spillet, fortalte desuden om, hvordan han havde oplevet hele forløbet i Parken.

Han stod selv tæt på sidelinjen sammen med landstræner Kasper Hjulmand og kunne se, hvordan flere og flere kom på banen for at yde førstehjælp.

- Det var uhyggeligt og forfærdeligt, siger Pierre-Emile Højbjerg.

arrow Motiveret Braithwaite forventer at se danskerne være klar
15. juni 2021 kl. 07:45 Opdateret: kl. 07:46
arrow EM-spiller er blevet far: Trænede ikke med mandag
14. juni 2021 kl. 15:07 Opdateret: kl. 15:49
arrow Landsholdet genoptager træning under stor opmærksomhed
14. juni 2021 kl. 12:39 Opdateret: kl. 12:40
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?