5. december 2019
Martin Braithwaite scorede Danmarks mål, da EM-billetten blev sikret.
Martin Braithwaite scorede Danmarks mål, da EM-billetten blev sikret.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Braithwaite og Dalsgaard: Målet var en indøvet detalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Braithwaite og Dalsgaard: Målet var en indøvet detalje

Martin Braithwaite følte sig som en medvirkende i Street Fighter, da han scorede til 1-0 mod Irland.

Sport - 19. november 2019 kl. 01:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et resultat af selvtræning mellem målscorer Martin Braithwaite og assistmager Henrik Dalsgaard, der førte til Danmarks vigtige scoring 1-0-scoring i 1-1-kampen mod Irland i Dublin, hvor Danmark sikrede en EM-billet.

arrow Læs også: Hareide: En nordmand kan ikke besejre danske skeptikere

Efter træninger har de to ofte lavet ekstra indlægsøvelser, siger Martin Braithwaite, der snød det irske forsvar og fik en lang tå på Dalsgaards indlæg.

- Ofte efter træning plejer vi at blive på træningsbanen, og så ligger han bolde indover. Jeg havde bare en fornemmelse af, at han ville sende bolden indover, da han tog et trak tilbage i banen, og det var perfekt timing, siger Martin Braithwaite.

Han følte sig som en medvirkende i filmen Street Fighter, da han kastede sig efter bolden.

- Jeg har set billederne bagefter, og jeg kan rigtig godt lide Street Fighter, og det lignede noget, jeg havde lært derfra. Kung-fu, siger Braithwaite.

Henrik Dalsgaard kan også nikke genkendende til, at målet lignede en sekvens fra træningsbanen.

- Ofte står vi efter træning og træner præcis den type indlæg, så det var jo fint, at det lige virkede i dag.

- Der var lige plads til, at jeg kunne tage bolden ind til venstrebenet. Jeg så, at der var tre inde i boksen, så jeg vippede den ind, og så var det bare godt, at Braithwaite var derinde, siger Dalsgaard.

Danmark kunne nøjes med uafgjort, og derfor lignede 1-0-målet reelt afgørelsen, selv om det senere skulle vise sig, at Irland skabte fornyet spænding med en udligning.

Martin Braithwaite fejrede målet med de danske fans, som om EM-billetten allerede var i hus.

- Inden kampen havde jeg visualiseret, at jeg ville score, men følelsen var meget bedre i virkeligheden. Der er ikke noget bedre end at betale tilbage til sit land, som altid støtter en.

- Det er en fantastisk følelse, og det er vigtig at suge alt fra den her oplevelse til sig, siger målscoreren, der nu er noteret for seks fuldtræffere på A-landsholdet.

arrow FAKTA: Disse 16 lande kæmper om de fire sidste EM-pladser
20. november 2019 kl. 07:30 Opdateret: kl. 07:32
arrow Wales-træner Ryan Giggs: En af de bedste dage i mit liv
20. november 2019 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow FAKTA: 20 nationer er klar til EM næste sommer
19. november 2019 kl. 22:57 Opdateret: kl. 22:58