26. marts 2019
Tour de France-løbsdirektør Christian Prudhomme, Københavns overborgmester, Frank Jensen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Rasmus Jarlov offentliggør Danmark som startby for Tour de France 2021 på Københavns Rådhus.
Tour de France-løbsdirektør Christian Prudhomme, Københavns overborgmester, Frank Jensen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Rasmus Jarlov offentliggør Danmark som startby for Tour de France 2021 på Københavns Rådhus.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester ærgrer sig over at Tour de France ikke når Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester ærgrer sig over at Tour de France ikke når Odense

Odense bliver alligevel ikke målby, når Tour de France rammer Danmark i 2021. Sportslige hensyn er i vejen.

Sport - 21. februar 2019 kl. 11:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tour de France lægger ikke vejen forbi Odense, når verdens største cykelløb kommer til Danmark i 2021.

Dermed misser Odense Kommune muligheden for at få rytterne til deres by, som statsminister Lars Løkke Rasmussen ellers tidligere har meldt ud.

arrow Læs også: Supercykelløb kan forsinke supercykelsti

Det ærgrer borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S).

- For det første er jeg inderst inde glad for, at Tour de France kommer til Danmark, og det kommer til Fyn.

- Men når det er sagt, så er jeg selvfølgelig også ærgerlig over, at Odense ikke blev målby, da det var den ambition, vi gik ind med i forhandlinger med staten, siger Peter Rahbæk Juel.

Borgmesteren har kendt til udfaldet siden udgangen af november.

- A.S.O. (arrangør af Tour de France, red.) havde det krav, at de af sportslige årsager gerne ville have, at løbet sluttede umiddelbart efter Storebæltsbroen, så der er god mulighed for sidevindskørsel og dermed drama på 2. etape, siger Peter Rahbæk Juel.

Det var ifølge borgmesteren kommunen selv, der valgte at trække sig, da de kendte til kravet.

- De penge, vi har reserveret, dem har vi selvfølgelig ikke brugt.

- Vi har lagt en del mandetimer i at lave forarbejdet. De timer kommer jo ikke tilbage igen, men jeg glæder mig over løbet kommer til Fyn, og det tager jo ikke mere end 15 minutter i toget at tage til Nyborg, siger Peter Rahbæk Juel.

Han forventer, at Odense alligevel kommer til at mærke Touren i kraft at hotelbookinger i byen.

Københavns overborgmester Frank Jensen forklarer de sportslige hensyn, der ligger bag beslutningen om at droppe Odense som målby og i stedet lægge målet på 2. etape i Nyborg.

- Odense har gjort et fantastisk stykke arbejde, men af sportslige hensyn ønskede Prudhomme og hans hold, at målstregen skulle være tættere på broerne, siger Frank Jensen.

Tourens løbsdirektør Christian Prudhomme forklarer, hvorfor det er vigtigt, at etapen slutter kort efter turen over Storebælt.

- Vind er måske endnu vigtigere end bjerge. Vi er kede af det på Odenses vegne, men af sportslige hensyn er det vigtigt og nødvendigt med målstreg tæt på broerne, siger Christian Prudhomme.

De præcise detaljer for ruten er endnu ikke helt på plads.

arrow Tour-eventyr kan sikre Danmark milliarder
21. februar 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 16:30
arrow Om halvandet år løftes sløret for vejen ud af Roskilde
21. februar 2019 kl. 17:54 Opdateret: kl. 19:17
arrow Tæt på tour-mål: Campingplads kimes ned
21. februar 2019 kl. 17:02 Opdateret: kl. 17:02