23. januar 2020
Joaquín fik sin fodboldopdragelse i Betis og ejer to procent af klubbens aktier. (Arkivfoto)
Joaquín fik sin fodboldopdragelse i Betis og ejer to procent af klubbens aktier. (Arkivfoto)
Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betis-ikon laver hattrick og sætter rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betis-ikon laver hattrick og sætter rekord

Joaquín blev søndag den ældste spiller i Primera Divisions historie til at score et hattrick.

Sport - 08. december 2019 kl. 16:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er aldrig for sent at score sit første hattrick.

Efter 20 år som professionel fodboldspiller og 772 kampe på tværs af klub- og landshold lykkedes det søndag Real Betis-ikonet Joaquín for første gang at lave tre mål i samme kamp.

Det skete, da han sikrede sin klub en sejr på 3-2 over Athletic Bilbao i Primera Division.

I en alder af 38 år og 140 dage er spanieren den ældste spiller i ligaens historie til at score et hattrick.

Alle tre mål blev scoret inden for kampens første 20 minutter. Det første efter halvandet minut, da han tæmmede et indlæg i feltet og hamrede bolden i kassen.

Små ti minutter senere gjorde Joaquín det til 2-0 med en velplaceret afslutning fra en spids vinkel.

Hattricket blev fuldendt, da han prikkede bolden i mål efter at være blevet sendt i dybden med en stikning.

Søndagens opgør var Joaquíns kamp nummer 363 for Real Betis. Kantspilleren fik sin fodboldopdragelse i klubben og er medejer efter at have købt en andel på to procent i 2017.

Joaquín vendte i 2015 tilbage til Betis efter ni år væk fra klubben, hvor han var forbi Valencia, Málaga og Fiorentina. På landsholdet er det blevet til 52 optrædener.