24. september 2020
Bayern München-angriberen Thomas Müller kunne fejre en af sine to scoringer i første halvleg mod FC Barcelona med holdkammeraten Serge Gnabry på ryggen.
Bayern München-angriberen Thomas Müller kunne fejre en af sine to scoringer i første halvleg mod FC Barcelona med holdkammeraten Serge Gnabry på ryggen.
Foto: Rafael Marchante/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bayern ydmyger Barcelona og stryger i semifinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bayern ydmyger Barcelona og stryger i semifinalen

Bayern München udstillede i perioder Barcelonas forsvar og vandt overbevisende med 8-2 i Champions League.

Sport - 14. august 2020 kl. 22:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hæsblæsende, underholdende og epokegørende.

Således kan Bayern Münchens overbevisende storsejr på 8-2 over FC Barcelona i fredagens kvartfinale i Champions League opsummeres.

Bayern München var en klasse bedre end Barcelona denne aften i Lissabon, hvor kvartfinalen blev afgjort over én kamp og uden tilskuere på grund af coronapandemien.

arrow Læs også: Bayern-målmand føler med Barcelona-kollega efter ydmygelse

I semifinalen skal Bayern München møde vinderen af opgøret mellem Manchester City og Lyon.

Fredagens kamp begyndte i højt tempo, og Barcelona var rent faktisk godt med i indledningen.

Efter fire minutter åbnede Bayern München-angriberen Thomas Müller målfesten, da han efter sammenspil med Robert Lewandowski sparkede sydtyskerne på 1-0.

Der skulle dog kun gå tre minutter mere, før Barcelona havde udlignet til 1-1. Det skete efter et indlæg fra venstre, som Bayern-stopperen David Alaba uheldigt sendte i eget net.

Barcelona havde flere muligheder for måske at have gjort det til en anden kamp i denne fase.

Men Barcelona-angriberen Luis Suarez fik helt fri foran mål sit forsøg reddet af den sprællende Bayern-keeper Manuel Neuer.

Få minutter senere ramte Barcelonas usædvanligt anonyme stjernespiller Lionel Messi stolpen på et drilsk indlæg.

Og så gik det i stedet helt galt, da Bayerns målmaskine kom i gang i den anden ende med sprudlende fodbold.

Med tre mål på under ti minutter i midten af første halvleg blev Barcelonas skrøbelige defensiv udstillet.

Efter 22 minutter strøg Bayerns kantspiller Ivan Perisic forbi Barcelona-stopperen Gerard Pique og udplacerede trods en spids vinkel Marc-André ter Stegen i det spanske mål.

Seks minutter senere lignede Barcelonas anden centrale forsvarspiller, Clément Lenglet, en forstenet kegle, da Leon Goretzka fandt Serge Gnabry til 3-1-scoringen.

Thomas Müller blev kort efter dobbelt målscorer, da han løb foran uopmærksomme og passive Pique og gjorde det til 4-1.

Det lignede allerede på det tidspunkt en tidlig afgørelse på kampen.

I anden halvleg reducerede Suarez til 2-4 efter lidt under en time for Barcelona, men straks punkterede Bayern den lille mulighed for spænding i opgøret.

Med kampens detalje tørrede Bayern-backen Alphonso Davies på grum vis Barcelonas Nelson Semedo og fandt Joshua Kimmich til en nem scoring til 5-2

Bayern-topscorer Robert Lewandowski kom også på måltavlen med scoringen til 6-2 efter 82 minutter.

Og Bayern kværnede bare videre og knuste de sidste peberkorn ud af de trætte, opgivende og rystede Barcelona-spillere, der så ud til at være helt uden kraft og energi.

Til slut gjorde Bayerns indskiftede Philippe Coutinho, der ovenikøbet er udlejet fra Barcelona, ydmygelsen total.

Med målene til 7-2 og 8-2 fik Coutinho på bizar vis sat et punktum for Barcelona i denne omgang.

Og måske var det også afslutningen på en epoke i Barcelona, der ser ud til at skulle sadle om, hvis holdet skal være med på højeste niveau.

arrow Ydmyget Pique er klar til at smutte for at give nye plads
14. august 2020 kl. 23:34 Opdateret: kl. 23:36
arrow Barcelona-stopper er coronasmittet kort før CL-brag
14. august 2020 kl. 19:48 Opdateret: kl. 19:50
arrow Ekspert: Barcelonas træner står til fyring ved nederlag
14. august 2020 kl. 17:37 Opdateret: kl. 17:38
Har debatten om sexisme taget overhånd?