22. februar 2019
Robert Lewandowski fik scoret sit 11. mål i denne sæson i Bundesligaen, da Bayern München fredag slog Hoffenheim.
Robert Lewandowski fik scoret sit 11. mål i denne sæson i Bundesligaen, da Bayern München fredag slog Hoffenheim.
Foto: Ralph Orlowski/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bayern indleder Dortmund-jagt med sejr i Hoffenheim

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bayern indleder Dortmund-jagt med sejr i Hoffenheim

Bayern München halede ind på Borussia Dortmund, da Hoffenheim blev slået 3-1 på udebane i Bundesligaen.

Sport - 18. januar 2019 kl. 22:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bayern München tog handsken op, hvor den blev sluppet før juleferien i Bundesligaen.

Fredag aften indledte den tyske storklub anden halvdel af sæsonen med at lægge pres på topholdet Borussia Dortmund, da Bayern var en tur i Hoffenheim.

Her hentede gæsterne en 3-1-sejr, der lød mere overbevisende, end den reelt var, men Bayern blev noteret for sjette sejr i træk i Bundesligaen.

December bød på fem sejre, og med de tre point fredag kom Bayern tættere på Dortmund, som lørdag gæster RB Leipzig.

Inden det opgør har Dortmund på førstepladsen i ligaen 42 point og en kamp færre end Bayern, som nu altså blot er tre point efter.

Gæsterne pressede på i løbet af første halvleg og kom til flere muligheder, men der gik 35 minutter, før overtaget kastede en scoring af sig.

Bolden blev sendt ind i feltet fra venstre kant, og Robert Lewandowski afsluttede med hovedet i det lille felt.

Hoffenheim-keeper Oliver Baumann fik dog reddet i første omgang, men kun for at bokse bolden ud for fødderne af Leon Goretzka, der bragte Bayern foran 1-0.

I halvlegens sidste minut fik Hoffenheim så et hjørnespark. Bayern erobrede bolden og iværksatte en hurtig kontra.

Bolden endte efter få berøringer hos David Alaba helt ude i venstre side, og derfra leverede han en fornem pasning.

Goretzka kom glidende bolden i møde i feltet og bragede Bayern på 2-0, om blev pausestillingen.

Hoffenheim pressede på i anden halvlegs indledning, og efter otte minutter misbrugte Kerem Demirbay en kæmpe mulighed, da han få meter fra mål bankede bolden over overliggeren.

En kontra efter et kvarter kastede dog en scoring af sig.

Hoffenheim erobrede bolden og omstillede sig hurtigt, og Leonardo Bittencourt fandt Nico Schulz, som reducerede til 1-2.

Hoffenheim formåede i det hele taget at neutralisere Bayern i det meste af anden halvleg, og Hoffenheim var usædvanligt tæt på en udligning med syv minutter igen med et hovedstød lige foran mål.

Manuel Neuer diskede op med en klasseredning, men efterfølgende blev der fløjtet for offside.

Kort efter lukkede Lewandowski så kampen, da James Rodríguez fandt Thomas Müller, som fandt Lewandowski, der nemt scorede til 3-1.