18. september 2018
Barcelona-træner Ernesto Valverde sender sit mandskab på banen til sæsonens første ligakamp, når Alaves kommer på besøg lørdag.
Barcelona-træner Ernesto Valverde sender sit mandskab på banen til sæsonens første ligakamp, når Alaves kommer på besøg lørdag.
Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Barcelona-træner: Ligaen betyder lige så meget som CL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barcelona-træner: Ligaen betyder lige så meget som CL

Barcelona-træner Ernesto Valverde har fokus på det alle turneringer, inden Barcelona indleder sæsonen lørdag.

Sport - 17. august 2018 kl. 22:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Barcelona har set rivalerne fra Real Madrid løfte Champions League-trofæet tre år i træk.

Det får dog ikke Barcelona-træner Ernesto Valverde til at skifte fokus, før Barcelona indleder sæsonen i Primera Division med lørdagens sene hjemmekamp mod Alaves.

Ligaen er stadig vigtig. Champions League er stadig vigtig, og Valverde går efter det hele, meddelte han på et pressemøde fredag.

- Vi prioriterer det hele. Vi kæmper altid for Champions League. Det gjorde vi i sidste sæson, og det vil vi altid gøre, og vi ved, at den bedste vej til at vinde Champions League er at vinde ligaen.

Udtalelsen kom, efter at superstjernen Lionel Messi, der er blevet anfører i Barcelona, for nylig luftede et øget fokus på Champions League-trofæet, som Messi vil gøre alt for at bringe til Barcelona igen.

Klubben blev sendt ud af turneringen i kvartfinalen i fjor af AS Roma, men Barcelona vandt i den seneste sæson det spanske mesterskab med 17 point ned til Real Madrid.

Barcelona vandt også den spanske pokaltitel, men man fornemmer alligevel, at omgivelserne og Messi har et specielt fokus på Champions League, som Real Madrid har vundet de seneste tre gange.

Barcelona vandt senest trofæet i 2015, hvor klubben også blev spansk mester. Det er Barcelona blevet alle fem gange, klubben har vundet den fornemmeste europæiske klubturnering.

Det er muligvis i den kontekst, man skal forstå Valverdes udmelding.

- Det har altid været sådan, at hvis man fokuserer på ligaen, så fokuserer man på at være det bedste hold gennem hele sæsonen, og det gør det nemmere at nå sine mål, siger Ernesto Valverde.

Real Madrid har 13 gange vundet den mest prestigefulde europæiske klubturnering.

Real Madrid indleder søndag aften sæsonen med hjemmekampen mod Getafe.