14. maj 2021
Jesper Nøddesbo og de øvrige BSH-spillere kom tilbage på vindersporet hjemme mod KIF Kolding. (Arkivfoto)
Jesper Nøddesbo og de øvrige BSH-spillere kom tilbage på vindersporet hjemme mod KIF Kolding. (Arkivfoto)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BSH stempler ind i slutspillet med hjemmesejr over KIF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BSH stempler ind i slutspillet med hjemmesejr over KIF

Bjerringbro-Silkeborg tog første sejr i slutspillet mod KIF Kolding, som ramte en lang periode uden mål.

Sport - 14. april 2021 kl. 21:38
Af Ritzau

Efter et nederlag i første slutspilskamp stemplede Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer onsdag aften ind med en sejr.

Her vandt holdet på hjemmebane med 37-29 over KIF Kolding. Gæsterne var foran med et mål ved pausen, men en lang periode uden scoringer i anden halvleg ødelagde muligheden for at få noget med hjem.

BSH ligger nu nummer to i slutspillets gruppe 1 med tre point, men holdet har spillet en kamp mere end GOG og Sønderjyske, der ligger henholdsvis nummer et og tre.

KIF Kolding ligger på fjerdepladsen og må fortsætte sin søgen efter første point i slutspillet.

Koldingenserne kan dog være stolte af deres præstation i første halvdel af onsdagens udekamp.

De undertippede gæster kom ganske vist bagud 2-5 tidligt i opgøret, men spillede generelt med høj kvalitet og få fejl i første halvleg.

Især Alexander Morsten og Thomas Boilesen gav Bjerringbro-Silkeborgs forsvar problemer, og samtidig havde målmand Tim Winkler godt styr på BSH-skytterne.

Før slutspillet havde Bjerringbro-Silkeborg vundet 11 kampe på stribe. De tre af dem endte dog i nederlag på skrivebordet på grund af uretmæssig brug af en spiller.

Men slutspillet begyndte med et nederlag til Sønderjyske, og et nyt et af slagsen truede ved pausen onsdag, hvor KIF var foran med et enkelt mål.

I anden halvleg fik BSH dog vist, hvad holdet rummer af kvalitet.

Værterne var langt mere effektive foran mål, og samtidig begyndte KIF at begå flere fejl. BSH scorede ni mål på stribe og vendte 18-20 til 27-20. Det var afgørelsen på kampen.

Efter mere end 12 minutter lykkedes det endelig KIF Kolding at få scoret, men det var for sent til at skabe spænding om resultatet.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?