15. august 2018
Viktor Axelsen skal spille finale i badmintonturneringen Malaysia Masters søndag.
Viktor Axelsen skal spille finale i badmintonturneringen Malaysia Masters søndag.
Foto: Scanpix/Sadiq Asyraf/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Axelsen spadserer i finalen i Malaysia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Axelsen spadserer i finalen i Malaysia

Viktor Axelsen havde ingen problemer med at spille sig i finalen i badmintonturneringen Malaysia Masters.

Sport - 20. januar 2018 kl. 13:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Viktor Axelsen er klar til finalen i badmintonturneringen Malaysia Masters efter sejr på 21-15, 21-11 over Daren Liew fra Malaysia.

Malaysieren var godt med i første sæt, hvor Axelsen havde svært ved at komme i gang.

Axelsen kom dog flot tilbage og bragte sig foran 16-12. Daren Liew nåede at reducere til 15-18, inden danskeren snuppede de sidste tre point.

I andet sæt var det Axelsen, som kom bedst fra start, men Daren Liew kæmpede for sagen med hjemmepublikum i ryggen.

Axelsen kom foran 11-8, da Daren Liew sendte fjerbolden ud over sidelinjen. Det skete alt for ofte for hjemmebanehelten.

Forspringet blev bare større i slutningen af andet sæt, hvor Axelsen bragte sig foran med hele 18-10, inden verdensetteren kort efter vandt kampen.

I søndagens finale skal Axelsen møde japaneren Kenta Nishimoto, der er nummer 29 i verden og tidligere lørdag slog Hans-Kristian Vittinghus i semifinalen.