7. juni 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Astralis vinder skæbnekamp og spiller sig i semifinale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astralis vinder skæbnekamp og spiller sig i semifinale

Det danske Counter Strike-hold slog torsdag Mousesport, som også venter i semifinalen i ESL Pro League.

Sport - 09. april 2020 kl. 20:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Counter Strike-holdet Astralis er klar til semifinalerne i ESL Pro League.

Det succesrige hold havde sat sig under stort pres i turneringen, men med tre sejre i træk de seneste tre dage er danskerne nu blandt de sidste fire hold i turneringen.

Torsdag slog Astralis i en regulær skæbnekamp Mousesports med 16-3 og 16-1 på banerne Inferno og Dust2.

I marts vandt danskerne suverænt gruppe A i det indledende gruppespil. Dermed sikrede de sig en plads blandt de seks hold, der i april skulle kæmpe om den samlede sejr på Malta.

På grund af coronakrisen foregår turneringen dog ikke på Malta, og Peter "Dupreeh" Rasmussen og holdkammeraterne på Astralis-holdet sidder hver for sig.

Astralis lagde ud med at tabe de to første kampe, men med sejre over Faze Clan, OG og senest Mousesports er holdet videre til semifinalen.

Her venter så endnu engang Mousesports. Denne semifinale er planlagt til at begynde lørdag klokken 18.25.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?