15. august 2018
Astralis, her afbilledet under pro series i Royal Arena 25. november, slog North i en tæt danskerduel i USA.
Astralis, her afbilledet under pro series i Royal Arena 25. november, slog North i en tæt danskerduel i USA.
Foto: Scanpix/Martin Sylvest
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Astralis laver vildt comeback i danskeropgør ved major i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astralis laver vildt comeback i danskeropgør ved major i USA

Det danske e-sportshold Astralis vandt i USA over ligeledes danske North efter at have været bagud 4-12.

Sport - 21. januar 2018 kl. 02:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De danske e-sportshold Astralis og North stødte natten til søndag sammen. Det skete ved en af årets allerstørste turneringer - ELeague Major i Atlanta og Boston.

Her vandt Astralis 16-14 efter et vildt comeback, der kom i stand efter at holdet var nede med hele 4-12.

Men sidste års vinder af turneringen, der har en præmiepulje på en million amerikanske dollar, formåede at kæmpe sig tilbage efter en timeout, hvor der tilsyneladende blev lavet nogle succesfulde justeringer.

For Astralis var det Peter "dupreeh" Rasmussen, der førte an med 27 kills. Mathias "MSL" Lauridsen leverede 24 kills for North.

North var undervejs foran 5-3, før de øgede til hele 12-4. Herfra begyndte Astralis at røre på sig. Holdet fik hurtigt reduceret til 9-13 og udlignet til 14-14.

Så var der nerver på hos North, men holdet kunne ikke vende affæren, og Astralis tog også de næste to runder og dermed sejren.

Det var en vigtig sejr for Astralis, der i første runde havde fået ordentlige klø af det tyske hold Mousesports. Her tabte Astralis 2-16 i en kamp, der aldrig blev spændende.

På samme måde startede turneringen dårligt for North, der blandt andet er ejet af fodboldklubben F.C. København og Nordisk Film. Holdet tabte overraskende 10-16 til russiske Vega Squadron.

I næste runde møder Astralis svenske Fnatic. North møder tyske BIG i en kamp, som holdet skal vinde. BIG har lige som North tabt begge sine første kampe. Senest blev det til et 1-16-nederlag til Natus Vincere.

Counter-Strike er stort i Danmark, og danskerne er også stærkt repræsenteret i turneringen.

I alt er 11 danskere med i turneringen. Det er kun overgået af USA med 12 og Rusland med 14.

Halvdelen af præmiepuljen på en million dollar går til vinderen.