19. oktober 2021
Peter "Dupreeh" Rasmussen jubler under en træning med Astralis. Lørdag havde han og holdkammeraterne stor grund til også at juble. (Arkivfoto)
Peter "Dupreeh" Rasmussen jubler under en træning med Astralis. Lørdag havde han og holdkammeraterne stor grund til også at juble. (Arkivfoto)
Foto: Astralis Group/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Astralis booker finaleplads og billet til Royal Arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astralis booker finaleplads og billet til Royal Arena

Med en sejr over Team Liquid er Astralis klar til gruppefinale i Blast Premier Fall og på plads i København.

Sport - 18. september 2021 kl. 20:35
Af Ritzau

Det danske Counter-Strike-hold Astralis leverede et flot comeback lørdag mod Team Liquid og kan glæde sig på to fronter.

Med sejren på 2-1 er holdet klar til gruppefinalen i Blast Premier Fall mod franske Vitality, men nok så vigtigt var der en stor sidegevinst ved sejren.

Den betyder nemlig, at det danske hold har booket en plads ved computerne, når verdens bedste hold tørner sammen i Royal Arena til Blast Premier Fall-finalerne i slutningen af november.

- Det her var et af vores helt store mål for efteråret, og vi er helt oppe og ringe over at have kvalificeret til Blast, lyder det fra Astralis' vikarierende in-game-leader Emil "Magisk" Reif.

- Det er det første store liveevent i snart to år, og så er det jo vores hjemmebane, hvor vi altid har mærket den vildeste opbakning fra de danske fans.

Pladsen kunne holdet havde sikret allerede fredag, men her stod netop Vitality i vejen. Det sendte Astralis ud i en opsamlingskamp mod amerikanske Team Liquid om en plads til finalerne i København.

Efter at have tabt klart på første map kom Astralis flot tilbage på andet map. Det blev vundet 16-11, og så var stillingen 1-1.

Amerikanerne dominerede på afgørende map i første halvleg. Bagud 5-10 skulle Astralis finde noget ekstraordinært frem. Og det gjorde holdet.

En stærk stime bragte holdet tilbage i dysten, og banen blev vundet 16-13.

Senere lørdag har Astralis chancen for revanche mod Vitality, når gruppefinalen spilles. En finale er altid vigtig, men den vigtige kamp var mod Team Liquid for at booke pladsen i Royal Arena.

- Det er ingen hemmelighed, vi under corona har kæmpet lidt for at nå vores topniveau, siger Emil "Magisk" Reif.

- Vi har altid været et hold, der gør det bedst, når der er masser af tilskuere og stemning, så selvfølgelig glæder vi os ekstra meget.

Der er otte hold med i finalerne i Royal Arena, hvor der altså nu er sikret dansk deltagelse.

Holdene dyster om en præmiepulje på næsten 2,7 millioner kroner. Vinderen snupper 1,4 millioner kroner.

Rejser du til udlandet i år?