16. september 2019
Arjen Robben ses her i duel med Coutinho i en Champions League-kamp i 2011 mellem Bayern München og Inter.
Arjen Robben ses her i duel med Coutinho i en Champions League-kamp i 2011 mellem Bayern München og Inter.
Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arjen Robben godkender sin afløser i Bayern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arjen Robben godkender sin afløser i Bayern

Det er med Arjen Robbens godkendelse, at brasilianeren Coutinho får nummer 10 i Bayern München.

Sport - 19. august 2019 kl. 17:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om hollænderen Arjen Robben indstillede karrieren ved udgangen af sidste sæson, har han stadigvæk en lille smule indflydelse i den tyske storklub Bayern München.

Da sydtyskerne mandag officielt præsenterede den brasilianske tekniker som ny spiller i klubben, var det med nummer 10 på ryggen.

Som en hyldest til Arjen Robben og Franck Ribery, der begge stoppede i Bayern München før sæsonen efter 10 og 12 års tjeneste, blev trøjenumrene 10 og 7 fredede i et år. Men med Robbens velsignelse får Coutinho nu alligevel lov til at spille i 10'eren.

- Vi havde en snak med Robben om det. Vi ville give nummer 10 til Philippe Coutinho som et udtryk for tillid. Det havde Robben ingen problemer med. Han synes, at Coutinho er en værdig afløser, siger Bayern-formand Karl-Heinz Rummenigge ifølge AP.

Allerede i sidste uge meddelte FC Barcelona, at man var enig med Bayern München om, at tyskerne kunne leje Coutinho i en sæson.

Den spanske klub skriver på sin hjemmeside, at tyskerne betaler 8,5 millioner euro - cirka 63 millioner kroner - plus Coutinhos løn for at leje ham resten af sæsonen.

Hvis lejeopholdet bliver en succes, kan Bayern München udnytte en købsklausul og sikre sig Coutinho permanent for et allerede aftalt beløb på 120 millioner euro.

Det svarer til næsten 900 millioner kroner, men er stadig mindre end det beløb, som Barcelona betalte for Coutinho i januar sidste år, da han blev købt fri af Liverpool.

Han håber på at få mere succes i tysk end i spansk fodbold.

- Jeg står foran en stor opgave, og jeg håber, at jeg bliver i klubben i lang tid og vinder en masse titler, siger den 27-årige brasilianer ved mandagens spillerpræsentation i Bayern München.