16. december 2017
Javier Mascherano (til højre) er en af lederfigurerne på det argentinske landshold. Efter VM i 2018 stopper han på landsholdet.
Javier Mascherano (til højre) er en af lederfigurerne på det argentinske landshold. Efter VM i 2018 stopper han på landsholdet.
Foto: Reuters/Henry Romero
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Argentinas styrmand stopper på landsholdet efter VM 2018

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Argentinas styrmand stopper på landsholdet efter VM 2018

Javier Mascherano har spillet 139 kampe for det argentinske landshold. Efter VM i Rusland 2018 siger han stop.

Sport - 13. oktober 2017 kl. 01:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af de mest markante skikkelser på det argentinske landshold trækker stikket fra landsholdsfodbold efter næste års VM.

Javier Mascherano meddeler således, at karrieren i den hvide og lyseblå landsholdstrøje slutter efter VM-slutrunden i Rusland i 2018.

- Min tid på landsholdet slutter i Rusland. Jeg kommer ikke til at fortsætte efter det, lyder det fra den 34-årige argentiner.

- Det er op til Sampaoli (den argentinske landstræner, red.) at bestemme, om jeg bliver udtaget til VM, tilføjer Mascherano.

Mascherano har spillet 139 kampe for Argentina og er dermed spilleren med næstflest kampe for Argentina. Han er blot fire kampe fra rekorden på 143 kampe, der ejes af legendariske Javier Zanetti.

På landsholdet har Mascherano de seneste mange år været en af lederfigurerne. Han har både spillet på midtbanen og i forsvaret.

Han spillede også hele kampen, da Argentina natten til onsdag kvalificerede sig til næste års VM. Det skete med en 3-1-sejr over Ecuador.

Mascherano var med, da Argentina spillede sig i finalen ved den seneste VM-slutrunde i 2014. Her blev det til et finalenederlag mod Tyskland.

Derudover er han fire gange blevet nummer to i de sydamerikanske mesterskaber. Mascherano og Argentina tabte således Copa America-finalerne i 2004, 2007, 2015 og 2016.

På klubplan har Mascherano spillet i FC Barcelona siden 2010. Inden spillede han blandt andet en årrække i engelske Liverpool.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk