22. oktober 2020
Stine Jørgensen (til venstre) har trods sin status af anfører tilbragt meget tid på udskiftningsbænken under VM.
Stine Jørgensen (til venstre) har trods sin status af anfører tilbragt meget tid på udskiftningsbænken under VM.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anfører modsatte sig landstræneres taktik: Vi var usikre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anfører modsatte sig landstræneres taktik: Vi var usikre

Det usikre danske overtalsspil skabte uenighed op til VM-kampen mod Serbien.

Sport - 11. december 2019 kl. 13:39
Af Ritzau

Anfører Stine Jørgensen og landstræner Klavs Bruun Jørgensen var uenige om kvindelandsholdets taktik i overtalsspil i timerne op til den vigtige VM-kamp mod Serbien onsdag formiddag.

I et forsøg på at løse problemerne med et ineffektivt overtal ville landstræneren erstatte målmanden med en markspiller, så Danmark spillede syv mod fem i angrebet.

arrow Læs også: Knust Klavs Bruun afviser snak om sin jobfremtid

Men Stine Jørgensen satte foden ned. Det ville være for risikabelt, mente hun.

- Vi følte os usikre med én mand i overtal. Hvis vi skulle være to mand i overtal og så lavede en fejl - og det er jo det, vi gør - så kan jeg ikke forestille mig, at det ville gøre det mere sikkert, siger Stine Jørgensen.

Hun erkender, at overtalsspillet igen haltede i kampen mod serberne, som endte 26-26.

- Vi gik ikke nok på mål og skabte ikke de chancer, vi ville. Mulighederne var der, men vi var ikke dygtige nok til at finde dem.

- Jeg tror, at der er en usikkerhed, der lige så stille har sneget sig ind. Vi startede med at spille fint overtalsspil i begyndelsen af turneringen, siger Stine Jørgensen.

Det uafgjorte resultat var lige akkurat ikke nok for Danmark, der skulle vinde for at holde liv i muligheden for at komme til OL næste år.

Nu må denne generation af spillere erkende, at den olympiske drøm er knust for anden gang i træk.

- Jeg er ked af det og enormt skuffet. OL er en kæmpe drøm. Havde der bare været et OL, vi kunne kvalificere os til næste år. Men der går fire år til, siger Stine Jørgensen.

Hun kan nu rejse hjem efter et VM, hvor hun trods sin status af anfører har tilbragt meget tid på udskiftningsbænken.

Den 29-årige bagspiller har ikke haft den samme bærende rolle som tidligere.

- Det er suverænt Klavs, der bestemmer, hvem der spiller, og det har jeg fuld tiltro til. Jeg vil bare holdet det bedste. Selvfølgelig vil jeg gerne bidrage, men så må jeg bidrage med det, jeg kan og give noget gejst, siger hun.

Om hun får endnu en chance for at kvalificere sig til OL om fire år, er selvsagt umuligt at sige allerede nu.

- Nej, lige nu prøver jeg at se et par timer frem, og se hvordan vi skal komme hjem, siger Stine Jørgensen.

arrow Kvindernes nedtur ærgrer DIF: Håndbold samler OL-holdet
11. december 2019 kl. 12:59 Opdateret: kl. 13:00
arrow Håndboldchef freder landstræner trods OL-nedtur
11. december 2019 kl. 12:41 Opdateret: kl. 12:42
arrow FAKTA: Danmark ved slutrunder de seneste 10 år
11. december 2019 kl. 12:04 Opdateret: kl. 12:06
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?