17. december 2018
Den skotske tennisspiller Andy Murray gjorde comeback efter en lang skadepause i Queen's Club turneringen, hvor han tabte sin første kamp.
Den skotske tennisspiller Andy Murray gjorde comeback efter en lang skadepause i Queen's Club turneringen, hvor han tabte sin første kamp.
Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Andy Murray tager første sejr efter lang skadespause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andy Murray tager første sejr efter lang skadespause

Tennisspilleren Andy Murray vandt i to sæt over Stan Wawrinka fra Schweiz i ATP-turneringen i Eastbourne.

Sport - 25. juni 2018 kl. 20:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den skotske tennisspiller Andy Murray vandt torsdag sin første kamp efter en lang skadesperiode, da han besejrede schweiziske Stan Wawrinka med 6-1, 6-3 i ATP-turneringen i Eastbourne.

Murray brugte 1 time og 19 minutter på at få sejren i hus.

I anden runde af turneringen skal Murray op mod Kyle Edmund.

- Selvfølgelig er jeg meget glad for sejren. Når du ikke har spillet i næsten et år og møder en som Stan, så er det svært, siger Murray.

Murray gjorde comeback tirsdag i sidste uge i Queen's Club-turneringen, hvor han tabte sin første kamp til australske Nick Kyrgios i tre sæt.

Inden da havde den tidligere verdensetter ikke været i kamp, siden han tabte i kvartfinalen i Wimbledon sidste år.

I begyndelsen af 2018 blev han opereret i den ene hofte, og målet har været at blive klar til dette års udgave af Wimbledon, efter at Murray også måtte trække sig fra Australian Open i januar.

Turneringen i Eastbourne er en opvarmningsturnering til Wimbledon, der begynder 2. juli.

31-årige Murray har tidligere været nummer et på verdensranglisten, men er rykket langt tilbage efter den lange turneringspause og ligger nu nummer 156.

Han har vundet tre grand slam-titler i karrieren. I 2012 vandt han US Open, og i 2013 og 2016 slog han sig helt til tops i Wimbledon.