19. september 2020
Winnipeg Jets (hvide trøjer) og Nikolaj Ehlers tabte til San Jose Sharks (mørke trøjer) med Alexander True.
Winnipeg Jets (hvide trøjer) og Nikolaj Ehlers tabte til San Jose Sharks (mørke trøjer) med Alexander True.
Foto: Terrence Lee/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alexander True slår Nikolaj Ehlers i familieopgør i NHL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alexander True slår Nikolaj Ehlers i familieopgør i NHL

NHL's nyeste dansker, Alexander True, leverede en assist i sejren over fætteren Nikolaj Ehlers' hold, Jets.

Sport - 15. februar 2020 kl. 04:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den nytilkomne dansker i NHL Alexander True vandt familieopgøret over Nikolaj Ehlers, da San Jose Sharks slog Winnipeg Jets 3-2 natten til lørdag dansk tid.

De to fætre mødtes for første gang i den nordamerikanske ishockeyliga, efter at Alexander True fik debut for Sharks tidligere på måneden og blev den 14. dansker til at optræde i NHL.

Både Alexander True og Nikolaj Ehlers leverede en assist i kampen.

Trues faldt efter et kvarter, da han var med i forarbejdet til svenske Marcus Sörensens 1-0-scoring. Jets kom foran 2-1 i anden periode, hvor Ehlers assisterede Blake Wheelers scoring til 2-1.

Men i tredje periode lukkede Sharks kampen med to mål til slutresultatet 3-2.

Alexander True har dermed fået en god start på sin korte NHL-karriere med to assister i fire kampe.

True har dog langt op til sin fætter på den konto, da Ehlers har lavet 45 point med 20 scoringer og 25 assister i sine 59 kampe i sæsonen.

Andetsteds scorede Oliver Bjorkstrand sit 19. mål i sæsonen, da Columbus Blue Jackets tabte 1-3 til New York Rangers.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?