22. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ajax-træner bekræfter: Dolberg forhandler om skifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ajax-træner bekræfter: Dolberg forhandler om skifte

Ajax-træner Erik ten Hag meddeler, at Kasper Dolberg forhandler om et klubskifte.

Sport - 17. august 2019 kl. 20:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg ser ud til snart at være fortid hos hollandske Ajax.

Kasper Dolberg var ikke med i truppen til lørdagens ligaopgør mod Venlo, og inden den kamp lagde Ajax-træner Erik ten Hag ikke fingre imellem og bekræftede, at danskeren er i forhandlinger om et klubskifte.

- Der er ingen hvid røg, for ellers havde vi rapporteret det, men han taler faktisk med andre klubber. Jeg kan ikke give navne, men han er i vidtrækkende forhandlinger.

- Når det er overstået, meddeler vi det, ellers meddeler vi, at han vender tilbage og er velkommen, siger Ajax-træner til mediet FOX Sports ifølge goal.com.

I interviewet vil Erik ten Hag ikke oplyse, om der i givet fald er tale om et salg eller en lejeaftale til danskeren.

Franske Nice og tyske Hoffenheim har i flere medier været nævnt som mulige destinationer for den 21-årige silkeborgenser.