19. august 2019
Daryl Impey tog karrierens 25. sejr, da han slog til på 9. etape af Tour de France.
Daryl Impey tog karrierens 25. sejr, da han slog til på 9. etape af Tour de France.
Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afsluttet sejrstørke skaber lettelse på australsk hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afsluttet sejrstørke skaber lettelse på australsk hold

Daryl Impeys sejr på søndagens 9. etape var Mitchelton-Scotts første i Tour de France siden 2016.

Sport - 14. juli 2019 kl. 19:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre år skulle der gå, fra Michael Matthews vandt 10. etape i 2016, til Daryl Impey kopierede bedriften på 9. etape af dette års udgave af løbet.

Tre år, hvor Mitchelton-Scott-holdet har forsøgt og forsøgt uden held. Lige indtil den sydafrikanske veteran slog til efter et udbrud søndag eftermiddag.

Der blev da også uddelt bjørnekram på stribe blandt mekanikere, chauffører, massører og andre ansatte på det australske hold, da sejren var en kendsgerning.

- Vi har ikke vundet i tre år, så det var på tide. Det har været en tørkeperiode. Vi har vundet i 2013, 2016 og nu i 2019, så det skal åbenbart være hvert tredje år, siger sportsdirektør Matt White.

- Daryl ofrer sig selv 90 procent af året, og så må han tage chancen, når den kommer. Det er den største sejr i hans karriere. Det vil han aldrig glemme, siger White.

Det sidste kan Impey bekræfte. Den lykkelige hjælperytter var nærmest overvældet af følelser, da han havde sat Tiesj Benoot af på opløbstrækningen i Brioude.

- Jeg har forestillet mig følelserne ved målstregen igennem lang tid nu, så det er fantastisk at vinde på dette niveau.

- Seneste sydafrikanske etapevinder var Robert Hunter i 2007. Der har været langt mellem snapsene. At vinde på Bastilledagen er fantastisk. Det er et magisk minde.

- I Tour de France er det noget, jeg virkelig har manglet. Det er syvende gang, jeg kører Touren, og jeg har været i adskillige udbrud. Det er en drøm, der gik i opfyldelse, at jeg gjorde arbejdet færdig, siger Daryl Impey.

Mandag venter en etape, der ud fra sin profil ligner en klassisk sprinteretape.

Rytterne skal køre 217,5 kilometer mellem Saint-Flour og Albi, og det går nedad meget af tiden.