29. september 2020
- Helt ærligt stopper jeg uden at fortryde noget overhovedet, fordi jeg har arbejdet så hårdt hele livet, hele karrieren, sagde Wozniacki under et pressemøde i den australske storby Melbourne, inden Australian Open går i gang.
- Helt ærligt stopper jeg uden at fortryde noget overhovedet, fordi jeg har arbejdet så hårdt hele livet, hele karrieren, sagde Wozniacki under et pressemøde i den australske storby Melbourne, inden Australian Open går i gang.
Foto: Stringer/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afklaret Wozniacki før afskedsturnering: Jeg har givet alt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afklaret Wozniacki før afskedsturnering: Jeg har givet alt

Caroline Wozniacki har arbejdet hårdt i mange år, og når Australian Open er ovre, er hun klar til noget nyt.

Sport - 18. januar 2020 kl. 11:03
Af Ritzau

Efter et langt tennisliv har Wozniacki truffet en beslutning, som hun er sikker på - og som føles rigtig.

Det lod den danske tennisstjerne forstå, da hun natten til lørdag dansk tid holdt pressemøde i Melbourne inden Australian Open, der bliver hendes sidste turnering.

arrow Læs også: Tauson slår Wozniacki og bliver Årets Tennisspiller

- Jeg har tænkt på det i lang tid. Jeg så bare på mit liv, min karriere, alt det andet, og det føltes rigtigt. Det føltes som det rette tidspunkt af en række grunde, sagde hun til pressemødet.

- Jeg er her, og jeg elsker sporten. Jeg elsker alt det, den har givet mig. Jeg elsker at være derude og konkurrere. Men jeg er klar til at starte et nyt kapitel i mit liv.

Det seneste år er Wozniacki gledet ned ad ranglisten, hvor den tidligere verdensetter indtager en plads som nummer 35.

Det er blandt andet sket, efter at det i sommeren 2018 kom frem, at hun har leddegigt.

Tidligere har hun afvist, at karrierestoppet, som blev offentliggjort i december, skyldes sygdommen.

Ved pressemødet påpegede hun blot, at prioriteterne har ændret sig.

- Det føles ikke på samme måde. Jeg ønsker stadig at arbejde hårdt, men jeg vil gøre noget andet. Jeg vil forsøge at opnå noget andet, nogle andre ting i livet, sagde hun.

- Livet er kort. Jeg ved, at en tenniskarriere er kort.

Wozniacki har dog gang i flere projekter, som hun vil fortælle mere om på et tidspunkt, fortalte hun.

På banen er Wozniacki blevet kendt som én, der arbejder hårdt.

Den danske stjerne fortalte til pressemødet, at hun ser frem til at rejse uden at være styret af træningstider og turneringsplaner.

Efter en karriere med 30 WTA-titler og 71 uger som nummer et er det tid til at stoppe.

Og det er oplagt, at det skal ske ved den turnering, hvor Wozniacki har vundet karrierens eneste grand slam-titel tilbage i 2018.

- Helt ærligt stopper jeg uden at fortryde noget overhovedet, fordi jeg har arbejdet så hårdt hele livet, hele karrieren. Jeg har bogstaveligt talt givet alt, jeg har, for at nå dertil, hvor jeg er nået, sagde hun og uddybede:

- Til syvende og sidste var jeg der hver eneste dag til træning og i kamp, og jeg gav alt, hvad jeg havde.

Wozniacki har flere gange påpeget, hvor stor en oplevelse det var at være fanebærer ved OL i Rio de Janeiro i 2016.

Men deltagelse ved OL i Tokyo ville kræve et halvt år mere med træning og turneringer. Og da Wozniacki sidste år meldte afbud til Fed Cup-kampe, ville hun heller ikke være sikret deltagelse, påpegede hun.

Natten til mandag dansk tid spiller Wozniacki i første runde af Australian Open mod forholdsvist upåagtede amerikanske Kristie Ahn.

arrow Wozniacki tror på holdbare venskaber fra tennislivet
20. januar 2020 kl. 09:51 Opdateret: kl. 09:52
arrow Wozniacki: Det var en kamp jeg bare skulle igennem
20. januar 2020 kl. 06:46 Opdateret: kl. 06:48
arrow Wozniacki-træning er velbesøgt inden afskedsturnering
20. januar 2020 kl. 01:07 Opdateret: kl. 01:08
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?