21. september 2021
Kristina Timanovskaya ses her forlade den polske ambassade i Tokyo onsdag morgen lokal tid.
Kristina Timanovskaya ses her forlade den polske ambassade i Tokyo onsdag morgen lokal tid.
Foto: Behrouz Mehri/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afhoppet hviderusser indleder rejse mod Polen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afhoppet hviderusser indleder rejse mod Polen

Hviderussiske Kristina Timanovskaya har forladt den polske ambassade i Tokyo for at rejse til Polen.

Sport - 04. august 2021 kl. 00:57
Af Ritzau

Kristina Timanovskaya har tidligt onsdag morgen lokal tid indledt sin rejse mod Polen, der har givet den afhoppede hviderussiske sprinter asyl.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og Tass.

Timanovskaya, der var med ved OL, forlod Polens ambassade i Japans hovedstad og ankom i lufthavnen lidt efter.

Det var forventet, at hun ville tage et direkte fly til Polen, men i stedet steg hun på en afgang til østrigske Wien efter en ændring i sidste øjeblik, lyder det. Det er uvist, hvad der var skyld i ændringen.

Mandag søgte Timanovskaya tilflugt på den polske ambassade, og samme dag udstedte de polske myndigheder et humanitært visum til den 24-årige OL-atlet og hendes kæreste.

Timanovskaya er havnet i uføre efter kritik af sit nationale atletikforbund ved OL. Efterfølgende missede hun sin deltagelse i sit indledende heat på 200 meter - ifølge hende fordi de hviderussiske ledere forsøgte at tvinge hende på et fly hjem.

Kort forinden havde hun i en video på Instagram kritiseret Hvideruslands atletikforbund.

Timanovskaya hævder, at forbundet bag om ryggen på hende planlagde hendes deltagelse i en stafet ved OL, hvilket hun fortalte på de sociale medier.

- Det viser sig, at vores store ledere som altid bare besluttede alt for os, sagde hun i en video på Instagram, som efterfølgende er blevet fjernet.

For at undgå at blive sendt hjem til Hviderusland, hvis politiske situation har afstedkommet sanktioner fra EU, tog hun søndag kontakt til Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og bad om hjælp.

IOC fik hende installeret på et lufthavnshotel, hvor hun opholdt sig, indtil hun mandag tog hen på Polens ambassade i Tokyo og søgte om opholdstilladelse.

Hvideruslands præsident, Alexander Lukashenko, får markant kritik fra mange europæiske lande for sin diktatoriske ledelse af landet. Det får Timanovskaya til at frygte for sin egen sikkerhed, hvis hun vender hjem.

Synes du, at kommunen er der for dig?