20. oktober 2019
Aalborgs Henrik Møllgaard jubler på vejen mod pokalguldet.
Aalborgs Henrik Møllgaard jubler på vejen mod pokalguldet.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aalborg knækker Skanderborg og tager pokalguldet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aalborg knækker Skanderborg og tager pokalguldet

Skanderborg førte med to mål ved pausen i finalen mod Aalborg, men det endte med en nordjysk pokaltriumf.

Sport - 17. marts 2019 kl. 17:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Aalborgs håndboldherrer er for første gang nogensinde danske pokalmestre.

Nordjyderne sikrede sig pokaltitlen med en sejr på 28-27 over Skanderborg i søndagens finale ved Final 4-stævnet i Herning.

Skanderborg har i denne sæson flere gange taget fusen på de større klubber, og østjyderne viste også højt niveau i finalen, hvor holdet gik til pause med en føring på 16-14.

Det var ellers Aalborg, der startede bedst og hurtigt fik opbygget et forspring på tre mål.

Det blev efter små 18 minutter udbygget til fire mål, da Magnus Saugstrup fra stregen gjorde det til 11-7.

Frem mod pausen satte Skanderborg en imponerende slutspurt ind godt hjulpet af en tæt på suveræn Bertram Obling i målet.

Obling kom i vejen for næsten det hele, og det betød, at den tidligere Aalborg-spiller Marcus Mørk godt fire minutter senere tordnede udligningen til 11-11 i mål.

Skanderborg fortsatte og Mørk scorede også det sidste mål i første halvleg, da han gjorde det til 16-14.

Aalborg-spillerne kom dog blæsende ud til de sidste 30 minutter, og med fire scoringer i træk bragte nordjyderne sig foran 18-16.

Herfra var der stillingskrig med føringer på skiftevis et og to mål til Aalborg frem til fem og et halvt minut før tid, hvor det lykkedes at bringe sig foran med tre mål.

Med et kvarter tilbage fik Aalborgs Mark Strandgaard direkte rødt, da han ramte en modstander i ansigtet, hvilket betød, at de senere pokalvindere måtte undvære højrefløjen i resten af kampen.

Med et minut tilbage fik Skanderborg reduceret til 27-28 på et straffekast ved Morten Balling.

Aalborgenserne missede en afslutning med ti sekunder igen, men det lykkedes ikke Skanderborg at udnytte en sidste mulighed for at udligne.

Bronzekampen endte med en sejr til Bjerringbro-Silkeborg (BSV) over Århus.

Opgøret endte 23-23, inden BSV vandt den efterfølgende straffekastkonkurrence.