17. november 2018
AaB spillede søndag 2-2 mod AGF på udebane.
AaB spillede søndag 2-2 mod AGF på udebane.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: AaB-træner: Jeg er enormt stolt over præstationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AaB-træner: Jeg er enormt stolt over præstationen

AaB-træner Morten Wieghorst er stolt over præstationen mod AGF, som han mener vidner om god holdånd.

Sport - 21. oktober 2018 kl. 21:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

AaB formåede søndag aften at hente et point i Aarhus på trods af at have været i undertal i godt og vel en times spil.

Aalborgenserne kom endda bagud to gange i kampen, men formåede at kæmpe sig tilbage begge gange, og det glæder træner Morten Wieghorst.

arrow Læs også: AaB vil appellere Okores udvisning i 2-2-kamp mod AGF

- Jeg er enormt stolt over spillernes præstation. Jeg synes, at spillerne blev belønnet for deres indsats og specielt det spil, de viste i starten af kampen.

- Det vidner om god moral og rigtig god holdån, at vi havde styrken til at komme tilbage i kampen, og det glæder jeg mig rigtig meget over, siger Morten Wieghorst.

AaB's målmand, Jacob Rinne, viste i momenter storspil i kampen mod AGF, hvor han blandt andet reddede et straffespark.

- Jeg leverede en fin præstation, men jeg er irriteret over AGF's andet mål. Jeg så bolden sent, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre ved den, og det var en skidt fornemmelse.

Den svenske målmand er ligesom sin træner tilfreds med præstationen, som AaB leverede i Aarhus.

- Vi har haft en periode, hvor resultaterne ikke har været gode og vores spil heller ikke har været specielt godt.

- Mod Brøndby i sidste runde var det et skridt i den rigtige retning, og mod AGF synes jeg, at vi var i fuld kontrol frem til udvisningen, og vi viste, at vi som hold er stærke, siger Jacob Rinne.

AaB er efter kampen mod AGF halvvejs i Superligaens grundspil, og Morten Wieghorst gjorde efter kampen mod AGF status.

- Vi fik flere point end forventet i de første seks kampe, men i de næste seks kampe har vi fået færre point end forventet.

- Nogle af præstationerne har ikke været gode nok, og specielt på hjemmebane har det haltet. Der har været for mange kampe, hvor vi ikke har skabt nok og fået de point, vi skulle have, siger AaB-træneren.

arrow AGF-træner: Føler vi har smidt det hele to kampe i træk
21. oktober 2018 kl. 21:29 Opdateret: kl. 21:30
arrow AaB's ti mand kæmper sig til uafgjort i Aarhus
21. oktober 2018 kl. 20:00 Opdateret: kl. 20:02