13. december 2018
Angriberen Federico Santander scorede et afgørende mål for FC København, som vandt ude over Silkeborg. Sejren betyder, at FCK kun har seks point op til FC Nordsjælland på tredjepladsen.
Angriberen Federico Santander scorede et afgørende mål for FC København, som vandt ude over Silkeborg. Sejren betyder, at FCK kun har seks point op til FC Nordsjælland på tredjepladsen.
Foto: Scanpix/Claus Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: AaB og Horsens snupper de sidste pladser i top-6

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AaB og Horsens snupper de sidste pladser i top-6

AaB og AC Horsens snuppede de to sidste billetter i mesterskabsspillet efter den sidste runde i grundspillet.

Sport - 18. marts 2018 kl. 19:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var drama og spænding i toppen, i midten og i bunden af Superligaen, da sidste runde i grundspillet søndag blev afviklet.

Alle kampe blev afviklet på samme tid, og her forsøges det at give et overblik over taberne og vinderne.

Mest spænding var der om de to sidste pladser i mesterskabsspillet, og AaB og AC Horsens endte som de store vindere uden selv at vinde deres kampe.

AaB skulle bare bruge et point ude mod AGF, og kampen endte uden en eneste scoring. Dermed tog AaB femtepladsen.

Horsens kom bagud 0-1 ude mod Lyngby, men kæmpede sig tilbage og spillede 1-1 mod det sjællandske hold.

Det var nok til, at Horsens endte på sjettepladsen og den sidste adgangsgivende billet til mesterskabsspillet.

I toppen af rækken vandt Brøndby 2-1 på hjemmebane over Hobro. Det betød, at Brøndby vandt grundspillet med 60 point efter 26 kampe.

FC Midtjylland vandt 2-1 hjemme over Sønderjyske og nåede også op på 60 point, men midtjyderne har en dårligere målscore end Brøndby.

Mest overraskende var FC Nordsjællands nederlag på 0-1 ude til bundproppen FC Helsingør.

FCN holder trods nederlaget fast i tredjepladsen, men Farum-mandskabet kan efterhånden mærke, at FC København nærmer sig bagfra.

FCK vandt 3-1 ude over Silkeborg og er nu kun seks point efter FCN i kampen om tredjepladsen. De to mandskaber skal mødes to gange i mesterskabsspillet.

Lige under top-6 var der store spekulationer om motivationen for at vinde, men det var svært at se, at der var et eneste hold, der gik på banen for at tabe.

Hobro endte lige uden for top-6 på en syvendeplads, der ikke var specielt attraktiv, da holdet kun har fire point ned til Silkeborg i den ene nedrykningspulje.

Sønderjyske og OB endte i den anden nedrykningspulje, og begge hold vil have ti point ned til Lyngby i kampen om at undgå nedrykning.

OB tabte 1-4 til Randers FC, men fynboerne så ud til at gå benhårdt efter sejren, men var bare ikke gode nok på dagen.