24. juli 2019
Angriberen Nicolai Brock-Madsen, som her ses i aktion for ungdomslandsholdet ved OL i Rio i 2016, har forlænget kontrakten med AC Horsens.
Angriberen Nicolai Brock-Madsen, som her ses i aktion for ungdomslandsholdet ved OL i Rio i 2016, har forlænget kontrakten med AC Horsens.
Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: AC Horsens holder på tidligere Randers-angriber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AC Horsens holder på tidligere Randers-angriber

Angriberen Nicolai Brock-Madsen har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2021.

Sport - 18. juni 2019 kl. 11:17
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

AC Horsens har lavet en ny aftale med angriberen Nicolai Brock-Madsen.

Den tidligere Randers-spiller har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2021. Det skriver fodboldklubben i en pressemeddelelse.

- Det giver god mening for alle parter med en ny aftale. Jeg er faldet godt til i klubben, hvor jeg er omgivet af gode mennesker, og folk har været meget imødekommende, selv om jeg har været skadet.

- Nu har vi lagt en god plan for mig, så jeg kan fortsætte min udvikling og blive den bedste udgave af mig selv, og så ser jeg frem til en spændende sæson, hvor vi skal gøre det så godt, at vi ikke kommer i spil til nedrykningspladserne, siger Nicolai Brock-Madsen.

26-årige Brock-Madsen kom til Horsens i januar og nåede otte kampe for mandskabet, der i forårssæsonen kæmpede for at undgå nedrykning. Han scorede et mål.

Han kom til klubben fra Birmingham, hvor angriberen aldrig fik den ønskede succes.

Brock-Madsen tog til Birmingham i 2015, efter at han havde deltaget ved EM-slutrunden med det danske U21-landshold.

Men størstedelen af tiden med Birmingham som arbejdsgiver blev tilbragt i andre klubber på lejeophold.