19. november 2018
Åge Hareide og Danmark skal møde Wales på udebane og Irland på hjemmebane i Nations League i november.
Åge Hareide og Danmark skal møde Wales på udebane og Irland på hjemmebane i Nations League i november.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åge Hareide: Der venter en gruppefinale i Wales

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åge Hareide: Der venter en gruppefinale i Wales

Åge Hareide forventer en helt åben kamp, når Danmark og Wales duellerer om førstepladsen i Nations League.

Sport - 17. oktober 2018 kl. 08:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fodboldlandstræner Åge Hareide ser den kommende Nations League-kamp mod Wales i november som en regulær gruppefinale, efter waliserne tirsdag aften satte Danmark under pres ved at vinde 1-0 over Irland i Dublin.

arrow Læs også: Målmageren Lerager: Jeg skal nok holde benene på jorden

Vinderen af Wales-Danmark sikrer førstepladsen i gruppe 4 på B-niveau. Før kampen har Wales seks point og en kamp tilbage, Danmark har fire point og to kampe tilbage, og Irland har et point og en kamp tilbage.

- Vi må se på det som en finale i Cardiff. Vi vinder gruppen, hvis vi vinder derovre. Hvis vi får et point, så får vi en ny mulighed tre dage senere mod Irland

- Irland er ude af regnskabet, så vi skal have point i Cardiff, for så tror jeg, at vi har en god mulighed hjemme mod Irland bagefter, siger Åge Hareide.

Danmark vandt i september sikkert med 2-0 over Wales i Aarhus, men det gør ikke nødvendigvis Danmark til favoritter på udebane.

- Det bliver helt åbent, for det er stærkt af Wales at vinde i Irland uden sine to bedste spillere på banen, siger Åge Hareide med henvisning til walisernes fravær af Gareth Bale og Aaron Ramsey tirsdag aften.

Førstepladsen i Nations League er vigtig af flere årsager.

Gruppevinderen får en ekstra mulighed for at kvalificere sig til EM i 2020, hvis den normale EM-kvalifikation i 2019 skulle kikse. Desuden kan der opnås bedre seedning ved lodtrækningen til kvalifikationsgrupperne.

Vinderen af Danmarks Nations League-gruppe rykker op i A-gruppen og vil i fremtiden kun møde Europas absolut bedste mandskaber i Nations League.

Derudover udløser en Nations League-gruppesejr 11 millioner kroner i præmiepenge til DBU og spillerne.

Åge Hareide ser det som noget positivt for nyopfundne Nations League, at Danmark allerede står foran en skæbnekamp, selv om danskerne kun har været i aktion to gange i den korte turnering.

- Det bliver spændende, og det er fint. For så har Nations League fået den effekt, turneringen skulle have, siger Åge Hareide.

Wales - Danmark spilles 16. november i Cardiff, og tre dage senere spilles Danmark - Irland i Aarhus.

arrow Højbjerg greb chancen: Hareide kan stole på mig
17. oktober 2018 kl. 00:16 Opdateret: kl. 00:18
arrow Lerager efter drømmemål: Ramte den rimelig godt
16. oktober 2018 kl. 23:15 Opdateret: kl. 23:16
arrow Åge Hareide: Vi kan stole på vores reserver
16. oktober 2018 kl. 23:10 Opdateret: kl. 23:12