20. september 2021
Den tidligere Vordingborg-keeper Niclas Bech havde travlt mod sine gamle holdkammerater. Fem gange måtte Herfølge-keeperen hente bolden ud af kassen. Her det Jacob Piilgård (25), der scorer. Foto: Hans Kurt Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Den tidligere Vordingborg-keeper Niclas Bech havde travlt mod sine gamle holdkammerater. Fem gange måtte Herfølge-keeperen hente bolden ud af kassen. Her det Jacob Piilgård (25), der scorer. Foto: Hans Kurt Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborgs håndfuld burde være blevet til to

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborgs håndfuld burde være blevet til to
Sport Sjællandske - 12. september 2021 kl. 21:55
Af John Ringstrøm

Efter første pointtab i sjællandsserien med nederlag til Gørslev og efterfølgende et mere forventeligt nederlag hjemme i pokalturneringen til superligaholdet fra Vejle, rejste Vordingborg sig igen og kørte Herfølge baglæns ud af stadion på Morten Olsens Alle.

Sejren på 5-0 lyder af meget, men det kunne være blevet endnu værre for »Hærfuglene«, hvis vordingborgenserne havde fundet en anelse mere skarphed frem.

- Det kunne godt være blevet til mere. Vi havde nogle kæmpestore chancer, hvor vi brændte både friløbere og ikke ramte målet - eller sparkede ved siden af bolden. Men det var meget fint alligevel at komme tilbage. Vi havde en »lortekamp« i Gørslev, og så ellers en fin Vejle-kamp, siger Vordingborg-træner Jan Faber.

Det var især angriber Nicolai Andreasen, der var tilbage i hopla. Han scorede tre gange på sin tidligere holdkammerat, målmand Niclas Bech, der efter klubber som blandt andre Vordingborg, Næstved og Herlufsholm nu er havnet i Herfølge.

Bech kunne ikke gøre så meget ved målene, hvor Andreasen åbnede efter syv minutter med en friløber.

Efter et lille kvarter øgede angriberen på et straffespark begået mod Victor Plenge og otte minutter efter pausen gjorde Jacob Piilgård det til 3-0 på et oplæg fra Mathias Drost.

To gange mere inden slut scorede Nicolai Andreasen igen og også Piilgård kom på tavlen endnu engang.

Generelt var Faber godt tilfreds med, hvad han så, efter de sidste par ugers strabadser.

- Vi var trætte. Spillede fredag, tirsdag og nu lørdag. Og allerede tirsdag har vi topkampen ude mod Nykøbing FC. Samtidig døjer vi også med en masse sygdom, så vi må se, hvem der kan spille tirsdag, lyder det fra cheftræneren, der glæder sig over, at det var Herfølge, der var lørdagens modstander og ikke eksempelvis netop Nykøbing, Gørslev eller Næstved ovenpå det hårde program.

Synes du, at kommunen er der for dig?