22. september 2020
Vordingborg IF håber, DBU udviser bagklogskab og ændrer beslutningen om, at Vordingborg taber kampen mod Taastrup FC med 0-3. Foto: Anders Bo Jensen
Vordingborg IF håber, DBU udviser bagklogskab og ændrer beslutningen om, at Vordingborg taber kampen mod Taastrup FC med 0-3. Foto: Anders Bo Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborg nedlægger protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborg nedlægger protest
Sport Sjællandske - 14. september 2020 kl. 09:54
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kostede Vordinborg IFs bedste fodboldhold tre point at melde afbud til danmarksseriekampen ude mod Taastrup FC lørdag 5. september på grund af mistanke om coronavirus hos to spillere.

arrow Læs også: DBU giver Taastrup FC medhold

Men nu anker Vordingborg afgørelsen fra Dansk Boldspil-Union (DBU) om at taberdømme klubben.

Klubben mener, at DBU bør udvise ansvarlighed for, at dansk fodbold ikke bliver eksponent for at øge smitterisiko.

»De protokoller klubberne spiller fodbold under til daglig, er kun tilstrækkelige, hvis vi også udviser omtanke og ansvarlighed. I det beskrevne forløb i Vordingborg IF, hvor to spillere med symptomer har været i nærkontakt (defineret af styrelsen for patientsikkerhed) med resten af holdet mindre end 48 timer forinden, er der ikke taget højde for i protokollerne.

Når styrelsen for patientsikkerhed anbefaler at kampen flyttes, mener vi det klart underbygger, at Vordingborg IF ikke skal taberdømmes i denne sag«, lyder det blandt andet i en pressemeddelelse.

Vordingborg hæfter sig også ved, at Taastrup FCs U17-hold samme lørdag skulle spille på udebane mod Nakskov FC, men på grund af bekymring om corona-smitte på Taastrups hold indvilgede Nakskov FC i at flytte kampen til ny dato

»Når vi efterrattionaliserer på hele sagens forløb, må vi konstatere at vi ikke ville have ændret på vores beslutning om at udvise ansvarlighed og samfundssind. Dette på trods af negative test, DBU og Taastrups manglende hensynstagen til Coronaens udbredelse og på trods af tre tabte point. At Høje Taastrup Kommune og herunder Taastrup Idrætspark efter den planlagte kamp blev ramt af nye nedlukninger og strammere restriktioner, kunne vi og de jo ikke vide. Ikke desto mindre bekræfter det os i, at vi tog den rigtige beslutning. Vi håber derfor at man i DBU og Taastrup udviser bagklogskab, og er indstillet på en sportslig afgørelse, og ikke en skrivebrodsafgørelse. I Vordingborg IF udleder vi, at Taastrup FC's politik vedrørende corona altså kun gør sig gældende, når det er for egen vinding. Det er grotesk og udstiller i den grad Taastrup FC som uansvarlige og hensynsløse i sagen om Danmarksserie-kampen. Vi mener, at denne sag i høj grad udstiller DBU. Når Taastrup FC med hjemmel i DBU's regler, kan træffe to forskellige beslutninger i sager om corona-bekymringer, så viser det, at DBU ikke kan overlade det til klubberne, at håndtere sager som disse. DBU er nødt til at tage ansvar og gå ind i en sag som denne«, skriver Vordingborg IF-formand Morten Brandt i anken.

arrow Mistanken om coronavirus hos to fodboldspillere: Nu er svaret kommet
07. september 2020 kl. 10:40 Opdateret: kl. 10:41
Har debatten om sexisme taget overhånd?