6. april 2020
Den tidligere Næstved og Vordingborg-spiller Morten Abildgaard er nu klar til en tørn som sportschef i Vordingborg, som er og bliver hans hjerteklub. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Den tidligere Næstved og Vordingborg-spiller Morten Abildgaard er nu klar til en tørn som sportschef i Vordingborg, som er og bliver hans hjerteklub. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborg får ny sportschef

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborg får ny sportschef
Sport Sjællandske - 26. marts 2020 kl. 18:37
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For to år siden var Vordingborg placeret i serie 2. I dag ligger man til oprykning til danmarksserien, og spillertruppen er ikke set stærkere på de kanter i mange sæsoner. Det er en ret markant udvikling, der er sket på banen, men fra bestyrelsens side har man nu erkendt, at der skal ske noget på det organisatoriske plan, hvis man skal fortsætte eller bevare det nuværende niveau for klubbens bedste seniorhold i fremtiden. Derfor er der nu hyret en ny sportschef, og det bliver lidt af en klublegende, der skal stå i spidsen for den sportslige udvikling i Vordingborg IF i de kommende år.

Den tidligere superligaspiller Morten Abildgaard bliver ny sportschef i Vordingborg. Han er nærmest at betragte som en levende klublegende. Den tidligere Næstved-spiller har i mange år været en del af klubbens store veteranafdeling, der i øvrigt er stor bidragsyder til det nye hold af folk, der skal hjælpe klubben på vej.

- De seneste par sæsoner er det gået stærkt på banen, hvor spillere, trænere og holdledere har gjort et fremragende stykke arbejde i forhold til at etablere den succes, som vi rent sportsligt oplever lige nu, siger Morten Abildgaard.

- Nu er det imidlertid tid til, at vi også speeder arbejdet op udenfor banen. Der er brug for flere hænder til arbejdet i kulissen, så vi også kan følge med her. Det økonomiske fundament skal udvides, så vi kan komme i danmarksserien og på sigt måske 2. division. I første omgang handler det dog om, at vi gerne vil give vores dygtige trænere og spillere mulighed for at fortsætte udviklingen, siger Morten Abildgaard, der håber at klubbens mangeårige holdleder Bjarne »Puma« Hansen får lov til at opleve at spille i danmarksserien igen. Det var nemlig det niveau man havde, da han for over 30 år siden kom til klubben.

Den nye sportschef får blandt andet glæde af et nyoprettet sportsligt udvalg, der får den tidligere førsteholdskæmpe John »Bøf« Pedersen som formand.

Der bliver også føjet nye kræfter til klubbens sponsorudvalg, der skal sikre det økonomiske fundament til det fremtidige arbejde. Her bliver klubbens tidligere formand Hans Jørgen Henriksen udvalgsformand, og han får en mindre hær af folk, der skal ud at skaffe opbakning.

- Vi er i den gode situation, at vi allerede nyder stor opbakning både fra erhvervsliv og kommunen. Det er et fantastisk udgangspunkt, som vi vil forsøge at udvikle til noget mere, siger Morten Abildgaard.

Han forklarer, at man i fremtiden kommer til at se en tydeligere prioritering af førsteholdet i forhold til de nuværende forhold.

- En af mine opgaver bliver at sikre de bedst mulige træningsforhold til førsteholdet. I første omgang via træningstider, men det kan eksempelvis også blive noget med, at andre hold må vige pladsen til fordel for førsteholdets træning i enkelte tilfælde. Det er en klar prioritering, fordi vi gerne vil det her projekt, siger Morten Abildgaard.

I samme moment understreger han dog, at det nye fokus på klubbens førstehold ikke kommer til at betyde, at andre afdelinger i klubben glemmes eller tilsidesættes.

- Vores bestyrelsesformand Morten Brandt har haft mange jern i ilden. Nu skal han ikke have det store at gøre med det sportslige omkring førsteholdet. Det skal give plads til, at han kan fokusere på andre opgaver i klubben. Blandt andet ungdomsarbejdet, forklarer Morten Abildgaard.

Som tidligere Næstved-spiller har den nye sportschef altid haft et godt øje til naboerne mod nord, og drømmen er, at man kan komme tættere på 1. divisionsklubbens niveau.

- Vi vil da gerne op at bide både Nykøbing og Næstved lidt haserne, men i første omgang kunne det være fedt, hvis der var talenter i Næstved og Nykøbing, som kan se det sjove i at spille i Vordingborg, hvis man ikke helt kan komme på holdet i de andre klubber, siger Morten Abildgaard.

Lige nu går han som alle andre og afventer udfaldet af den nuværende coronasituation, men under alle omstændigheder skal man arbejde ud fra en målsætning om, at man gerne vil rykke Vordingborg i danmarksserien.

- Det er målet, og det er også derfor, at vi nu tager de her tiltag, siger Morten Abildgaard.