14. juli 2020
Benjamin Jensen og Vordingborg kan nu med sikkerhed kalde sig danmarksseriehold fra næste sæson. Foto: Anders Ole Olsen
Benjamin Jensen og Vordingborg kan nu med sikkerhed kalde sig danmarksseriehold fra næste sæson. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborg er definitivt rykket op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborg er definitivt rykket op
Sport Sjællandske - 26. maj 2020 kl. 13:34
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere ugers utålmodig venten er slut. Vordingborgs tophold i fodboldens sjællandsserie kan endelig fejre oprykning til danmarksserien.

Det er en realitet tirsdag eftermiddag, da Dansk Boldspil-Union i en pressemeddelelse fortæller, at man har besluttet at suspendere nedrykning fra danmarksserien, men at der stadig skal findes oprykkere til 2. division. Der ændres heller ikke i oprykningsreglerne fra lokalunionernes højeste rækker til danmarksserien i indeværende sæson, hvorfor Vordingborg som nummer ét i pulje 2 er sikker på at tage den ene plads, mens RB06 tager den anden plads som vinder af pulje 1.

Der arbejdes fra DBUs side stadig på at genoptage turneringen i danmarksserien i et eller andet format fra 8. juni i fase 3 af regeringens genåbningsplan uden anvendelse af test. Det forudsætter, at der igen må spilles amatørfodbold og at forsamlingsforbuddet efter planen hæves fra 10 personer til mellem 30 og 50.

Også nedrykningen fra kvindernes 1. division suspenderes, hvilket betyder, at Herlufsholm under alle omstændigheder sikrer sig endnu en sæson i 1. division.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?