19. september 2020
På greenen på hul 18 var det allerede afgjort. Hamish Brown (t.v.) var sikker på at vinde guld, mens Christoffer Bring (i midten) tog sig af sølvet. Jacob Skov Olesen (th) snuppede tredjepladsen. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

På greenen på hul 18 var det allerede afgjort. Hamish Brown (t.v.) var sikker på at vinde guld, mens Christoffer Bring (i midten) tog sig af sølvet. Jacob Skov Olesen (th) snuppede tredjepladsen. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Bring fik sølv i slagspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Bring fik sølv i slagspil
Sport Sjællandske - 02. august 2020 kl. 22:16
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang i 13 år kunne samme spiller have taget DM-titlerne i både hulspil og slagspil indenfor samme kalenderår, men Christoffer Bring missede lige akkurat det sidste.

Næstveds stærke golfspiller førte ellers de danske mesterskaber i slagspil inden søndagens finalerunde i Holstebro Golfklub, og da han også tidligere på sæsonen var blevet hulspilsmester var "the double" i den grad indenfor rækkevidde.¨

Med sig i finalens førerbold havde han aalborgenseren Hamish Brown, der lå nummer to inden runden, og klubkammerat Jacob Skov Olesen, der indtog tredjepladsen.

- Jeg var ét slag foran inden runden, så det var tæt. Jeg var faktisk lidt nervøs inden, for jeg ville jo gerne have titlen. Det var også tæt i starten, hvor jeg selv havde en mærkelig start med fire birdies og to bogeys. Så fik jeg igen en birdie på hul 8 og førte igen med én, fortæller Christoffer Bring.

Hamish Brown var bogeyfri på de første ni huller og da aalborgenseren også lavede en birdie på hul 11, stod han lige med Bring.

- Så begyndte jeg at lave nogle dårlige slag, men slog også nogle gode. På hul 14, banens nemmeste, lavede jeg en bogey. Og da jeg tre-puttede på hul 15, begyndte det at blive svært, siger Bring, der pludselig var to slag efter Brown med tre huller igen.

Hamish Brown lavede ikke mange fejl, og da Christoffer Bring også fik en bogey på hul 17, et par 3-hul, skulle det gå meget galt for nordjyden, hvis ikke han skulle tage titlen.

Samtidig begyndte Jacob Skov Olesen at røre på sig. Han fik birdie på både hul 16 og 17 og endte dermed i 70 slag, ét mindre end Brings 71.

Hamish Brown var urørlig med sine 67 slag, og i første runde havde han turneringens laveste med 66 slag.

Samlet endte aalborgenseren i seks slag under par, Christoffer Bring i tre under og Jacob Skov Olesen i ét slag under alene på tredjepladsen.

- Det er megafedt for Næstved Golfklub. Da jeg så leaderboardet i går (lørdag, red.) opdagede jeg, at Jacob skulle med i vores førerbold. Det var super, for på vores divisionshold er vi også begyndt at spille foursome sammen, siger Christoffer Bring, der dog ikke helt kan skjule sin skuffelse over sølvmedaljen.

- Lige nu er man skuffet. I kampens hede vil man jo gerne vinde. Men det er jo et meget godt resultat. Jeg havde gerne taget andenpladsen inden turneringen, konstaterer Bring.

Banen i Holstebro Golfklub var lavet med al lynets hast til DM-turneringen, hvor kvinderne også var med. Her blev Sofie Kibsgaard Nielsen fra Morsø mester foran Amalie Leth-Nielsen fra Hjortespring.

Leth-Nielsen havde ligesom Christoffer Bring muligheden for at løbe med begge titler, men det kom heller ikke til at ske.

- Der kommer nok til at gå lidt tid, før den mulighed opstår igen. Men der var gode point til verdensranglisten og det var en flot, svær bane at blive testet på. Der var ingen huller, man bare kunne slappe af på. Og jeg slog trods alt nogle gode bolde, siger Næstveds sølvvinder, der skal tilbage til sit college i Texas indenfor kort tid og gøre sit sidste studieår færdigt.

Inden da skal han dog lidt mere i aktion herhjemme.

I den kommende weekend deltager han i Ecco Tour-turneringen i Aalborg, hvor blandt andre Sorøs John Axelsen og Korsørs Christian Jacobsen er tilmeldt.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?