5. juni 2020
Team Skælskørs formand Michael Stage, der her overrækker blomster til klubbens tidligere spanske stjernespiller Carolina Marin, har sammen med andre danske ligaklubber peget på tre personer, de gerne vil have ind i Badminton Danmarks nye hovedbestyrelse. Foto: Jens Wollesen
Team Skælskørs formand Michael Stage, der her overrækker blomster til klubbens tidligere spanske stjernespiller Carolina Marin, har sammen med andre danske ligaklubber peget på tre personer, de gerne vil have ind i Badminton Danmarks nye hovedbestyrelse. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vestsjællandsk ligaklub ønsker fornyelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestsjællandsk ligaklub ønsker fornyelse
Sport Sjællandske - 31. marts 2020 kl. 06:06
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens spillet i hallerne er bandlyst for tiden, foregår et vitalt spil til gengæld i kulisserne i Badminton Danmark frem til repræsentantskabsmødet 13. juni.

Selv om forbundet er nomineret til årets specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, vil flere klubber have skiftet ud i den siddende hovedbestyrelse med Rene Toft som afgående formand i spidsen.

Blandt de klubber, der støtter op om en udskiftning, er Team Skælskør.

- Den siddende hovedbestyrelse og deres formandskandidat (kredsformand i København, Kristian Boye Nielsen, red.), medgiver, at de ikke har været gode nok til at kommunikere, inddrage og involvere baglandet. Det giver vi dem 100 procent ret i. De har nu haft syv år til at ændre på denne evne. Det synes vi, er mere end rigeligt. Faktisk synes vi, at den nuværende hovedbestyrelse er blevet stadig værre i sin egen magtfuldkommenhed, lyder det kritiske skudsmål fra Team Skælskørs formand Michael Stage.

Flere støtter op
Han og den vestsjællandske ligaklub støtter i stedet op om den odenseanske advokat Tore Frydensbjerg Vilhelmsen, der blandt andet også er formand for forbundets holdturneringsudvalg, som ny formand i Badminton Danmark.

Derudovre støtter klubben den kendte fodboldkommentator Carsten Werge, der stiller op som ny eliteansvarlig og Torben Pedersen som ny eventansvarlig.

- Vi anbefaler naturligvis alle landets klubber at stemme på disse tre kandidater, når der er kampvalg til posterne på årsmødet, siger Michael Stage.

Klubber som Vendsyssel og Ikast KFUM har allerede meldt ud, at de støtter samme kandidater. Og ifølge Team Skælskør er det tvingende nødvendigt med fornyelse.

- I en tid, hvor badminton har været overordentlig synlig med TV2 Sport's succesfulde overtagelse af tv-rettighederne til World Tour'en og danske succes'er i form af Thomas Cup-sejr, medaljer og titler i en lind strøm, har den siddende hovedbestyrelse har haft historisk gode betingelser for at udvikle sporten i Danmark. Alligevel har man formået gang på gang at trække negativ opmærksomhed til sporten ved gennem kritisable beslutninger gentagne gange at lægge sig ud med såvel top-spillerne som klubberne. Universalmidlet ved uenigheder - magtanvendelse, lyder det skarpt fra Michael Stage.

Åbenhed og positivitet
Under den siddende bestyrelse og formand Toft er det ellers lykkedes at øge antallet af badmintonspillere i Danmark gennem de sidste fem år.

Fra lavpunktet i 2015, hvor der var registreret 79.618 medlemmer, er man gået til 92.307 ved den seneste optælling i 2018. Men det er ikke nok til at støtte forbundets egne kandidater.

- Vi ønsker os en hovedbestyrelse som respekterer og forstår, at den bliver valgt af medlemmerne og for medlemmerne, som er i stand til at optimere det gunstige vindue dansk badminton i øjeblikket befinder sig i. Det gælder samarbejdet med DGI og det gælder såvel økonomi som antal udøvere. Og så skal hovedbestyrelsen kendetegnes ved åbenhed, reel dialog og positiv imødekommenhed, siger Michael Stage, der også har et ønske om, at holdturneringerne bliver mere gennemskuelige og relevante.

- Vi ønsker en holdturnering, som tager hensyn til eliten og tilgodeser bredden. Vi ønsker en rangliste, som gør det let at komme til at spille turnering, og vi ønsker at blive informeret og kommunikeret til på højt niveau, siger Skælskør-formanden.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?