15. juni 2021
Glade miner hos to, der stopper hos Næstved Boldklub. Til venstre cheftræner Pedro Hipolito og tyske Can Özkan. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Glade miner hos to, der stopper hos Næstved Boldklub. Til venstre cheftræner Pedro Hipolito og tyske Can Özkan. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tysk farvel og tysk overvejelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tysk farvel og tysk overvejelse
Sport Sjællandske - 09. juni 2021 kl. 06:05
Af John Ringstrøm

Med sejren på 5-1 over Brønshøj grundlovsdag takkede Næstved Boldklub af for denne sæson, som blev noget af en rutsjebane-sæson for sydsjællænderne.

Klubben endte på fjerdepladsen hele 19 point efter det divisionsvinderen Nykøbing FC og med HIK og AB mellem sig.

»De grønne« træner videre i denne uge, og det ligger helt fast, at der skal siges farvel til cheftræner Pedro Hipolito og den fysiske assistenttræner, Thiago Silva.

De bliver som bekendt afløst af Peter Bonde og Ulrik Balling, mens der er lavet nye aftaler med spillere som Mathias Høst og Mark Kongstedt.

Hvor mange af de nuværende spillere, der stopper, er endnu uvist, men umiddelbart er den tyske lejespiller Can Özkan fortid i Næstved. Den 21-årige midtbanespiller vender tilbage til sin klub Arminia Bielefeld, men om det er dér, han fortsætter karrieren, er heller ikke helt sikkert.

- Det er ikke 100 procent sikkert endnu. Tiden vil vise, hvad der skal ske, men jeg ser frem til nye, gode muligheder, siger Özkan, der blandt andet har været til prøvetræning i Fortuna Düsseldorf.

Can Özkan fik vist sig godt frem i den sidste kamp mod Brønshøj, hvor hele holdet spillede fremragende fodbold.

- Det var vigtigt for mig at slutte godt af. Jeg ville vise, hvad jeg kan og det var en god sidste kamp, siger tyskeren, som generelt har været glad for sit ophold i Næstved, selv om han ikke altid har været Hipolitos foretrukne.

- Det har været virkelig godt. Vi har bygget en god holdånd op. Det har været en stor oplevelse for mig og jeg har spillet en masse. Jeg håber, jeg har hjulpet holdet, og det var rart at slutte sæsonen af med en sejr, lyder det fra den unge tysker.

Hans landsmand, Alexander Schmitt, har fået stort set fuld spilletid, siden han kom til klubben fra Rot-Weis Erfurt i januar 2020.

- Lige nu ved jeg ikke, hvad min fremtid vil bringe. Status er, at den er åben. Jeg har snakket med Næstved om, at jeg godt kan se mig selv fortsætte, men der er selvfølgelig en masse punkter, der skal på plads. Jeg er 800 kilometer fra min familie, og jeg er 25 år. Jeg er blevet lidt ældre og er nødt til at tænke lidt mere over min fremtid, siger den sympatiske tyske midtbaneslider.

Alexander Schmitt har på det halvandet år, han har været i Næstved, spillet sig i hjerterne på både klub og fans, som har givet ham kælenavnet »Rocky«.

- Jeg har vist, at jeg ikke bare er en tilfældig spiller mere. Klubben har også sagt, at jeg er en vigtig spiller, men vi har ikke fundet en aftale endnu. Det har været fantastisk at mærke opbakningen. Jeg er en fremmed fra Tyskland og jeg har trods alt ikke været her så længe. Derfor var det en ære for mig at bære anførerbindet i nogle kampe i den første klub, jeg har været i, uden for mit hjemland, siger 25-årige Schmitt, der også glæder sig over, at det trods alt blev til en storsejr i sidste kamp.

- Det var vigtigt, vi viste vores fans, at vi er i stand til at spille god fodbold. Vi spillede simpelt i 1. halvleg og med god teknik fra mand til mand, og så scorede vi gode mål.

Det var ikke bare tilfældige mål. Det var vigtigt for os at vise, at holdet og klubben har potentiale i forhold til at spille bedre fodbold. Vi må være ærlige og sige, at vi ikke har vist vores kvaliteter i sæsonen. Vi startede godt med 9-10 kampe uden nederlag, men så fik vi en lille nedtur. Derfor var slutningen vigtig for os, og sejren var for vores fans og omgivelserne, konstaterer midtbanekrigeren.

Af andre spillere, der kan være tvivl om, er blandt andre holdets næstmest scorende, Christoffer Thrane, som også har kontraktudløb 30. juni.

Og så er der det helt store mysterium, Aleksander Todorovic, som nærmest forsvandt fra jordens overflade midt i sæsonen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klubben til den 24-årige serbers gøren og laden, og Todorovic svarer heller ikke selv på henvendelser.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?