31. marts 2020
Katrine Glerup (t.v.) blev Slagelses topscorer i kampen mod topholdet Amager SK. Her er hun og holdkammeraterne i aktion mod Dalby i sidste sæson. Foto: Jens Wollesen
Katrine Glerup (t.v.) blev Slagelses topscorer i kampen mod topholdet Amager SK. Her er hun og holdkammeraterne i aktion mod Dalby i sidste sæson. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tredje nederlag i træk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tredje nederlag i træk
Sport Sjællandske - 19. februar 2020 kl. 13:27
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden februar havde Slagelses håndboldkvinder ikke tabt en hjemmekamp i 3. division, men vinterferiemåneden har været skidt for vestsjællænderne.

Først kom Ruderdal og vandt med tre, herefter sejrede VSH og tirsdag aften tabte de for tredje gang i træk i egen hule, da de ikke kunne hamle op med rækkens førerhold fra Amager SK.

Men det var tæt. Slagelse fulgte med hele vejen frem til cirka fem minutter før tid, hvor stilingen var 18-18.

- Så brokker de sig endda til en to-minutters udvisning, og vi har alle muligheder for at komme foran. Men vi brænder to-tre 100 procentchancer i overtal. De får så et par mål på kontra og i forsvaret laver vi nogle tællefejl til sidst. Vi scorer faktisk ikke de sidste 8-10 minutter, lyder det fra en skuffet Slagelse-træner Sebastian Hedemand.

Hjemmeholdet havde ellers budt amagerkanerne rigtig godt op til dans i størstedelen af kampen.

- Vi spiller rigtig god håndbold i 45-50 minutter. Jeg tror bare, vi bliver »bange« for at vinde til sidst. Det er så ærgerligt. Det er sjældent, jeg siger det, men vi havde mindst fortjent et point i den kamp, mener Sebastian Hedemand.

Vestsjællænderne havde ellers forberedt sig taktisk godt på kampen og mandsopdækkede blandt andre gæsternes bagspiller og store profil Sara Hajji i hele kampen.

- Det gør vi i 60 minutter, for hun er god. Det lykkedes også, for de scorer jo ikke mange mål. Men vores keeper Cecilie Jespersen står også en brandkamp. Hun er klart med til at holde os inde i kampen med seks-otte redninger på 100 procentchancer, erkender Slagelses cheftræner.

Uagtet at resultatet er en anelse misvisende, skal slagelseanerne nu til at kigge lidt nedad. De kan ikke sige sig helt fri fra nedrykningsspøgelset, da AB på tredjesidstepladsen kun er seks point efter og endda har spillet to kampe færre end Slagelse.

Retfærdigvis skal det dog siges, at Slagelses tre februar-nederlag er til de to tophold, Rudersdal og Amager, mens VSH har et fint hold på femtepladsen.

Kampen i tal
3. division, kvinder Slagelse HK - Amager SK: 18-22 (10-10)

Målscorere for Slagelse: Katrine Glerup 5, Alberte Velling og Ida Kofoed hver 4, Mathilde Dyhr 3, Stine Dieu og Sara Holst hver 1.