25. oktober 2020
Slagelse spillede 0-0 ude mod FA 2000. Foto: Jens Wollesen
Slagelse spillede 0-0 ude mod FA 2000. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tredje kryds på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tredje kryds på stribe
Sport Sjællandske - 26. september 2020 kl. 15:27
Af Simon Ydesen

Slagelse kunne rejse fra Frederiksberg og mødet med FA 2000 et point rigere efter en kamp, der endte 0-0.

Man kan argumentere for, at tre point i tre kampe ikke er et tilfredsstillende pointsnit i længden, men når de tre point kommer efter tre uafgjorte kampe, hvor der har været svære udebanekampe imellem, så kan man også vælge at anlægge en positiv vinkel på pointhøsten og konstatere, at Slagelse er ved finde en stabilitet. En stabilitet, som man eksempelvis ikke besad i sidste sæson, hvor en lige kamp, som den der blev spillet på Frederiksberg mod FA 2000, ville have kostet et snævert nederlag.

Nu får Slagelse i stedet et point ud af anstrengelserne. Lørdagens kamp var ikke nogen festforestilling, hvad chancer angik, men det var i stedet en stillingskrig, hvor begge hold efterfølgende kan ærgre sig over, at man ikke tog alle tre point, men omvendt kan man også være tilfreds med, at det trods alt blev til et enkelt af slagsen.

Et kvarter før tid troede Frederik Christensen, at han havde bragt Slagelse i front, men der blev vinket offside i kølvandet på scoringen. Slagelse havde også en stor chance ved Rasmus Tangvig, der trak ind i banen og havde et relativt frit skud, som dog blev overplaceret.

FA 2000 havde bestemt også sine chancer. Blandt andet var Frederiksberg-holdet tæt på at score med fem minutter tilbage, da Simon Sinkjær pludselig var helt fri foran mål. Christoffer Monty, der ellers var usikker i flere andre situationer, viste dog klassen i denne situation ved at redde forsøget.

Med det ene point er Slagelse nu noteret for seks point inden næste weekends møde med Næstved.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?