12. maj 2021
Under træningen torsdag måtte Julius Madsen udgå med en knæskade. Her er det de to tyskere, Can Özkan (th) og Alexander Schmitt (orange vest), der er i aktion. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Under træningen torsdag måtte Julius Madsen udgå med en knæskade. Her er det de to tyskere, Can Özkan (th) og Alexander Schmitt (orange vest), der er i aktion. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre spillere er ude af Hipolitos trup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre spillere er ude af Hipolitos trup
Sport Sjællandske - 24. april 2021 kl. 17:34
Af John Ringstrøm

Det er et såret Avarta-hold, der søndag i Espelunden i Rødovre får besøg af Næstveds 2. divisionshold i fodbold.

Rødovre-mandskabet, der ligger tredjesidst, har tabt de seneste tre kampe med en målscore på 1-10, så det skal til at have vendt den kedelige stime, hvis det vil undgå nedrykning til danmarksserien.

Står det til Næstved-træner Pedro Hipolito, bliver det dog ikke mod hans mandskab.

- Det bliver en herrefight. For Avarta er det en rigtig, vigtig kamp, da de kæmper for at undgå nedrykning. Og det er første kamp med tilskuere, så vi forventer en krig i en betydningsfuld kamp, siger portugiseren.

Han har følt på egen krop, hvordan det er at vende en kedelig stime, selv om den ikke var så lang. Sydsjællænderne tabte to i træk, inden det blev til sejr igen over Roskilde KFUM. Og senest blev det så til en nulløsning mod et heroisk kæmpende FA 2000-hold.

- På dette tidspunkt af sæsonen er kampene meget tætte. Vi ved aldrig, hvad der kan ske, så vi skal være forberedte på alt, konstaterer han.

Næstved må undvære Sebastian Kroner, der døjer med en forstrækning i låret. Men rutinerede Lasse Nielsen skulle være klar til at starte inde i bagkæden igen. Heller ikke unge Julius Madsen er med, da han måtte gå ud fra torsdagens træning med en knæskade.

- Vi må se, hvor slemt det er med Julius, siger Pedro Hipolito, der ikke lød videre begejstret over udsigten til måske at skulle undvære det offensive talent i længere tid.

- Ellers er formen i truppen god. Vi har et par begrænsninger på antallet lige nu med Sebastian Kroner og Julius Madsen skadet, og Edson har karantæne. Men resten er klar til at kæmpe videre, kommer det fra træneren, som ikke ændrer ret meget, uanset om det er et top- eller bundhold, Næstved skal møde.

- Vi træner på samme måde og forbereder os altid på samme måde. Det primære er at vinde kampene, og det vil vi altid. Vi vil forsøge at skabe chancerne og forfølge dem, for vi behøver også point, siger cheftræneren.

Han vælger efter alt at dømme at sætte Viktor Anker på mål igen.

- Vi har gode målmænd i Viktor Anker, Nicklas Dannevang, Mohammed Hassan. Jeppe Rømer er desværre skadet. Men vi har fire forskellige målmand og lige nu er det Anker, der har pladsen, konstaterer Pedro Hipolito.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?