17. maj 2021
Rasmus Søe og de øvrige Slagelse B&I-spillere kan se frem til tre vigtige opgør mod tre hold under nedrykningsstregen i den kommende periode. Første modstander er Skovshoved ude lørdag eftermiddag. Foto: Thomas Olsen
Rasmus Søe og de øvrige Slagelse B&I-spillere kan se frem til tre vigtige opgør mod tre hold under nedrykningsstregen i den kommende periode. Første modstander er Skovshoved ude lørdag eftermiddag. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre point er det altoverskyggende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre point er det altoverskyggende
Sport Sjællandske - 09. april 2021 kl. 22:45
Af af John Ringstrøm

Det snerper til for Slagelse B&I, der med ni fodboldkampe tilbage af forårets 2. division kæmper en indædt kamp om at kravle op i top 6.

Vestsjællænderne skal dog holde endnu mere øje med de fire nederste pladser, som degraderes til danmarksserien, der bliver Danmarks femtebedste række efter sommerferien.

Slagelse har 10 point op til Hillerød på sjettepladsen, men kun ét point ned til Brønshøj og Avarta på henholdsvis 11.- og 12.-pladsen, og derfor bliver lørdagens opgør i Gentofte Idrætspark mod Skovshoved yderst vigtig i bestræbelserne på at holde afstand til de fire nederste.

»Skovserne« har på næstsidstepladsen 12 point, kun fem færre end Slagelse.

- Vi går ind i en utrolig spændende periode. En måned, hvor vi kigger ned mod de hold, der ligger under os. Så uanset, hvordan regnskabet læses, skal vi nu have point på tavlen, erkender Slagelses cheftræner Zouher Abdullatif.

»Vikingerne« overraskede i forrige runde med en 2-1-sejr ude over HIK, men tabte så i sidste weekend med samme cifre hjemme til FA 2000. Dermed er foråret startet med tre nederlag og den ene sejr.

I alt har vestsjællænderne blot vundet fire kampe i denne sæsons 2. division.

- Vi skal turde sige det, både internt og eksternt, at nedrykningsstregen nærmer sig og at vi skal til at vinde. Vi skal også huske at spille, indtil dommeren fløjter af, for ting kan hele tiden være afgørende. Vi møder også hold, der er lige så sårede som os selv, og der er mange kampe i 2. division, der bliver afgjort på indstilling og arbejdsraseri, siger Abdullatif, der beder til, at hans eget mandskab viser de dyder igen.

- Én af vores dyder er netop at krige den hjem. Men der er også nye spillere, der skal ind i nogle nye aftaler og andre, som trænerteamet sætter. Det skal vi se virke de næste kampe, påpeger Slagelse-træneren.

Han har igen angriber Frederik Christensen til rådighed efter overstået karantæne. Alt andet lige bliver »Frede« en kæmpe forstærkning både offensivt og i det høje pres.

- Vi har lagt op til, at vi vil prøve at se, om vi kan komme på bolden og kontrollere det. Vi skal spille på kunst, så vi skal tage fat i tingene og have endnu tydeligere aftaler på. Men det altoverskyggende er tre point og så er jeg ligeglad med, hvordan de kommer i hus, konstaterer Zouher Abdullatif.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?