22. september 2020
Team Skælskørs nye damesingle Irina Amalie Andersen var glad for sin sejr over Frederikke Lund. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Team Skælskørs nye damesingle Irina Amalie Andersen var glad for sin sejr over Frederikke Lund. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre glade debutanter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre glade debutanter
Sport Sjællandske - 25. august 2020 kl. 22:22
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var så som så med hjemmebanefordelen, da Team Skælskør åbnede den nye sæson i Badmintonligaen tirsdag aften mod Solrød Strand.

Vestsjællænderne stillede med tre debutanter, der lige skulle finde sig til rette i Skælskør-hallen, og det var Irina Amalie Andersen bedst til.

Hun vandt 1. damesingle mod den tidligere Næstved-spiller Frederikke Lund i to sæt, og bortset fra starten af andet sæt, havde hun fint styr på opgøret.

Irina Amalie Andersen vandt først sæt 21-13 og vendte 5-11 i andet til sejr 21-17.

- Det var virkelig godt at komme i gang. Jeg har jo ikke spillet i hallen før, så jeg skulle lige have justeret nogle ting i andet sæt, siger Irina Amalie Andersen.

- Jeg fik lidt for meget ned i tempo i starten af andet sæt, og det er vigtigt, at man ikke spiller for langsomt mod Frederikke. Og det var en kamp, vi skulle vinde - synes jeg i hvert fald, siger hun.

Forinden havde de to hold delt mixeddoublerne, så stillingen var 2-1 til hjemmeholdet, da herresinglerne indtog banerne.

Team Skælskørs hollænder Mark Caljouw var overbevisende mod Emil Holst og vandt 21-18, 21-12, mens der var mere kamp om tingene i 2. herresingle.

I sidste sæson spillede svenske Felix Burestedt for Solrød Strand, men nu stiller han op for Skælskør, og han leverede en vigtig sejr for sin nye klub, da han slog Patrick Seitzberg Abildgaard 21-19 21-19.

På den tredje bane så det også godt ud for værterne, da doublespilleren Imke van der Aar vandt første sæt i 2. damesingle.

Anna Bygum kæmpede sig dog tilbage og tog andet sæt, inden hun også bragte sig foran 9-5 i tredje mod den trætte hollænder.

Imke van der Aar fandt en portion luft og kæmpede sig til syv point på stribe, inden lungerne kollapsede helt, og så vandt Anna Bygum alligevel 21-17 og reducerede til 4-2 i den samlede stilling.

Team Skælskør havde hele fem hollændere på holdkortet, og to af dem stod på banen i damedoublen.

Her tabte Selena Piek og Alyssa Tirtosentono dog til Solrøds svenskere Emma Karlsson og Johanna Magnusson, og så var det op til de to herredoubler at afgøre holdmatchen.

Det nye makkerpar Frederik Søgaard og Mads Pieler Kolding gjorde forholdsvis kort proces i 1. herredouble.

Skælskør-duoen slog Slagelse-drengen Emil Hybel og Jeppe Bay Madsen 21-13, 21-18, og gjorde det til 5-3.

Der var dog stadig masser at spille om i 2. herredouble.

En sejr på 6-3 ville give Skælskør tre bonuspoint, og dem lykkedes det Mark Caljouw og debutanten Ruben Jille at hive hjem i dagene mest intense kamp.

21-18, 20-22, 21-16 lød sejrscifrene over Emil Holst og Søren Gravholt - og især Ruben Jille var glad for sejren efter nederlag i 2. mixeddouble tidligere på aftenen.

- Jeg ville jo gerne have vundet to kampe, men jeg er rigtig glad for sejren i herredoublen med min ven Mark, siger hollænderen, der roste den inkarnerede singlespiller for indsatsen.

- Han træner det jo aldrig, men gjorde alligevel alt, hvad vi bad ham om. Jeg var også lidt ekstra tændt efter mixeddoublen, og det var rart at vi fik alle bonuspointene, siger Ruben Jille.

Team Skælskørs sportschef Steen Schleicher Pedersen syntes også det var rart et klart nederlag til netop Solrød Strand i sæsonpremieren sidste år.

- Vi ville gerne have revanche. De mangler et par spillere, men det gør vi også, siger Steen Schleicher Pedersen, der manglede Kim Astrup på grund af en skade.

Solrød Strand var til gengæld uden den stærke damesingle Mia Blichfeldt, der nøjedes med at coache.

- Det er en fin start, og vi er tilfredse. Nu må vi så se, om vi kan følge op på det torsdag aften i Odense, siger Steen Schleicher Pedersen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?