6. juni 2020
Simon Kamper coacher Slagelses bedste herresingle, Frederik Fibiger. Han er en de spillere, træneren håber vil spille flere individuelle turneringer i den kommende sæson. Foto: Claus Rasmussen
Simon Kamper coacher Slagelses bedste herresingle, Frederik Fibiger. Han er en de spillere, træneren håber vil spille flere individuelle turneringer i den kommende sæson. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træner giver Slagelse fuld fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træner giver Slagelse fuld fokus
Sport Sjællandske - 03. april 2020 kl. 08:11
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Simon Kamper har sagt ja til sin tredje sæson som træner i Slagelse Badminton Klub, og for første gang kan den 36-årige sydsjællænder fra Næstved give den vestsjællandske 3. divisionsklub fuld opmærksomhed.

Tidligere har han også været træner i den store Valby-klub SAIF, men nu samler han kræfterne om jobbet i Slagelse.

- I SAIF har de 11 seniorhold, men Slagelse er en lille klub, hvor alle kender hinanden - og jeg glæder mig meget til det projekt, vi skal have gang i, siger Simon Kamper.

I den forgangne sæson stod han kun i spidsen for én af klubbens to ugentlige førsteholdstræninger, men fra 1. august tager han dem begge, og derudover bliver der ekstra træning med udvalgte spillere.

- Vi har jo ikke økonomi til at gå ud og købe spillere, men nu får vi noget ekstra trænerkapacitet, så vi måske kan lokke nogle unge talenter til, siger Simon Kamper, der glæder sig over at hele truppen fra den netop afsluttede sæson har meldt sig klar til at fortsætte.

Skal ud og spille mere
Et af hovedpunkterne for Simon Kamper i den kommende sæson bliver at få flere af sine bedste spillere til at deltage i individuelle turneringer.

- Det skulle gerne blive mere end i den forgangne sæson, og det er meningen, at jeg tager med ud og coacher - og også hjælper med at planlægge hvilke turneringer, der er bedst at spille, siger Simon Kamper.

Og går det som træneren håber, vil erfaringerne fra de åbne turneringer komme Slagelse til gode i 3. division.

- De får nogle nye modstandere, og jeg får set dem i nogle andre situationer end til daglig. Det kan være med til at udvikle dem yderligere og komme op i et andet konkurrence-gear, end hvis sæsonen »kun« handler om de 11 holdkampe, siger Simon Kamper, der endnu ikke ved om vestsjællænderne igen bilver placeret i en jysk-fynsk pulje.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?