3. april 2020
Daniel Twisttmann og holdkammeraterne ramte ikke deres vanlige niveau. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Daniel Twisttmann og holdkammeraterne ramte ikke deres vanlige niveau. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Totalt kollaps på sydhavsø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Totalt kollaps på sydhavsø
Sport Sjællandske - 27. februar 2020 kl. 21:51
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pokalsejren over Korsør/Tårnborg for nylig og en pligtsejr over Dalbys pointløse bundhold var tilsyneladende et par enlige svale i Næstved Herlufsholms 2020 indtil videre.

Det sydsjællandske håndboldmandskab har ikke vundet flere kampe i 2. division og heller ikke torsdag aften i Maribo-Hallerne mod Team Sydhavsøernes andethold blev det til gevinst.

Næstved Herlufsholm fulgte nogenlunde med i starten men det var ikke uden problemer.

- Vi havde problemer med at komme igennem, så vi måtte tidligt ud i en syv-mod-seks. Vi kom med igen, men så delte vi bare mål. Vi tog også nogle chancer på skud, som deres keeper tog og det gav dem en del mål i tomt mål, siger Næstved Herlufsholm-træner Tomas Laursen.

Tabte overtalsperiode

Gæsterne gik til pause bagud 10-15, men fik chancen for at komme tilbage i kampen i starten af 2. halvleg.

- De fik en to-minutters udvisning, men de vandt perioden med to og pludselig var vi bagud med syv, kommer det fra en skuffet Laursen.

Resten af opgøret blev blot et spørgsmål om størrelsen på værternes sejr.

- Sydhavsøerne var øjensynligt forstærket med nogle spillere fra deres førstehold, men det gør det jo bare til en federe kamp at spille for os. Det betyder så også, at man skal ramme dagen, og det gjorde vi ikke. Det var et totalt kollektivt kollaps. Der var for mange, der ikke ramte niveau, og vi spillede ikke sammen, konstaterer Tomas Laursen.

Kampen i tal
  • 2. division, mænd
  • Team Sydhavsøerne - Næstved Herlufsholm: 28-19 (15-10)
  • NHHs målscorere: Andreas Gylling 4, Oliver Romme 3, Niklas Færgegaard, Mikkel »Døve« Pedersen og Jacob Zøhner hver 2, Daniel Twisttmann, Mads Olsgaard, Jonas Lendal og Kasper Lund hver 1.
  • Stillinger undervejs: 3-3, 8-7, 12-10, 18-11, 25-16.