19. oktober 2021
Cheftræner Lennart Olsen var yderst tilfreds med sit mandskab efter tirsdagens kamp, selvom det blev til et nyt nederlag. Foto: Jens Wollesen
Cheftræner Lennart Olsen var yderst tilfreds med sit mandskab efter tirsdagens kamp, selvom det blev til et nyt nederlag. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tophold forværrer Haslevs sæsonstart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tophold forværrer Haslevs sæsonstart
Sport Sjællandske - 28. september 2021 kl. 22:19
Af Andreas Lissau

Forud for sæsonstarten i sommers lød det, at Haslev FC's forhåbning for den nu indeværende sæson i Sjællandsserien var en placering i rækkens øvre halvdel.

Efter syv kampe begynder den ambition dog allerede nu at se svær ud.

Her er det nemlig hidtil blot blevet til et enkelt uafgjort resultat og seks nederlag.

Det sjette i rækken kom tirsdag aften, hvor det sårede Haslev-mandskab var taget på den svære udebanetur til Nykøbing FC.

Særligt i hjemmekampe på hverdagsaftenener kan falstringerne mønstre et særdeles slagkraftigt hold, hvor de her har mulighed for give spilletid til reserverne fra klubbens 1. divisionsmandskab - det blev også tilfældet tirsdag aften mod Haslev FC, som dog kunne tage fra Falster med oprejst pande og fonyet tro på egne evner.

- Jeg er meget, meget tilfreds med mit hold i dag. Det var en storartet og disciplineret indsats hele vejen rundt. Vi vidste godt, at vi skulle møde et godt hold. Men vi står rigtig godt i kæderne, og alle aftalerne bliver overholdt. Så vi kan absolut kigge os selv i øjnene. Det er den bedste kamp, vi har spillet i år. Der blev spillet med den nerve og det engagement, som vi har ledt lidt efter, lød det efterfølgende fra Haslev FC's cheftræner, Lennart Olsen.

Nykøbing FC kom i front på et drømmemål efter 25 minutters spil, da en halvflugter blev sendt helt op i hjørnet fra kanten af feltet.

I en overtalsperiode fordoblede værterne føringen ti minutter inde i anden halveg.

Haslev-spillerne fortsatte dog ufortrødent, og med 11 minutter igen gav det afkast, da en NFC-spiller skubbede bolden i eget net efter et hårdt indlæg.

Trods det forbedrede Haslev-udtryk, sluttede opgøret 2-1. Med nedelaget ligger Haslev fortsat placeret som nummer 13 med kun Døllefjelde Musse IF under sig.

Netop DMI besøger Haslev FC i holdets næste kamp lørdag 9. oktober.

Rejser du til udlandet i år?