2. august 2021
26-årige Christoffer Thrane blev i den forgange sæson samlet noteret for 27 kampe i den grønne trøje. Foto: John Ringstrøm
26-årige Christoffer Thrane blev i den forgange sæson samlet noteret for 27 kampe i den grønne trøje. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thrane er gået på klubjagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thrane er gået på klubjagt
Opdateret 10. juli 2021 kl. 10:38
Sport Sjællandske - 10. juli 2021 kl. 10:34
Af Andreas Lissau

Christoffer Thrane er efter alt at dømme fortid hos »de grønne« fra Næstved Boldklub efter ét år i klubben.

Sydsjællænderne har skåret en markant bid af angriberens nuværende løn væk i deres nye kontraktudspil.

Tilbuddet er derfor under smertegrænsen, lyder det fra den hurtige angriber.

Halvering af løn

Christoffer Thrane, der i 20/21-sæsonens 2. division blev noteret for 11 scoringer og seks assists, ville ellers meget gerne være blevet i den grønne trøje.

- Jeg er rigtig glad for klubben, og ville gerne forlænge. Næsten en halvering af lønnen er dog under smertegrænsen, og det er dét, de har lagt op til - det kan jeg ganske enkelt ikke få til at hænge sammen, så jeg har været nødt til at takke nej. Efter mit afslag for to uger siden har jeg ikke hørt fra dem, så det ser lidt sort ud. Min agent og jeg er derfor gået i gang med at se, hvad der er af andre muligheder, forklarer Christoffer Thrane.

26-årige Thrane bor i Kalundborg med sin kæreste, hvorfra han i disse dage derfor har godt gang i telefonopkaldene.

- Der har været en ganske stor interesse blandt andet fra flere 2. divisionsklubber og en 1. divisionsklub, jeg måske skal til prøvetræning hos i næste uge. Derudover melder min agent om interesse fra norske 1.- og 2. divisionsklubber, og det er jeg sådan set også åben for. Nu må vi se, hvad der sker. Jeg holder hovedet koldt, siger vestsjællænderen.

Angriberen har ved siden af fodboldtilværelsen haft et fuldtidsjob på Gørlev Idræts- efterskole, som han dog nu har valgt at sige op. I stedet skal han nu påbegynde en e-learning uddannelse indenfor markedsføringsøkonomi, som skal munde ud i en sportsmanagement-uddannelse.

Christoffer Thrane kom til Næstved Boldklub sidste sommer efter tre år i Slagelse B&I.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?