12. juni 2021
Mathias Thomsen (bagerst i billedet) delte efter finalen dette billede på de sociale medier. Billedet er taget af holdkammeraten, Simon Møss, der også skal med landsholdet til EM i Bulgarien. Privatfoto
Mathias Thomsen (bagerst i billedet) delte efter finalen dette billede på de sociale medier. Billedet er taget af holdkammeraten, Simon Møss, der også skal med landsholdet til EM i Bulgarien. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Thomsen vinder strand-guld i Spanien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomsen vinder strand-guld i Spanien
Sport Sjællandske - 08. juni 2021 kl. 12:26
Af Andreas Lissau

Det har været fantastiske to uger for Slagelse HK-spilleren, Mathias Thomsen, der nu både kan kalde sig vinder af beach håndboldens mest prestigefyldte klubturnering og kommende A-landsholdsspiller.

I sidste uge kunne Mathias Thomsen således prale af at være blevet udtaget som en del af den landsholdstrup, der næste måned drager til Bulgarien for at forsvare Danmarks titel som europamestre i beach handball.

Den glædelige besked fra landstræneren tikkede ind samtidig med Thomsens ankomst i Malaga, hvor han med århusianske, HEI Beach handball, har deltaget i EHF's Mens European Tour Final.

Én klubturnering, der går for at være den mest prestigefyldte af sin slags inden for håndboldsportens strandudgave.

Efter en finalesejr over kroatiske BHC Zagreb på 2-0 (21-18 , 23-22) kunne HEI Beach Handball og vestsjællænderen rejse hjem fra sandet i Malaga med guldmedaljer om halsen.

- Vi tog derned med et stærkt hold, så ambitionen var at være med, hvor det er sjovt. Men det er sportens største klubturnering, og de bedste spillere fra hele verden er samlet. Så at vi ender med at vinde turneringen, er vi selvfølgelig meget stolte af, fortæller han.

Thomsen, der til daglig bruger sine håndboldevner på halvgulvet, har ikke kun forelsket sig i beach håndbolden på grund af konkurrencedelen.

- En stor del af strandhåndbolden er atmosfæren. Der er en fantastisk stemning med musik i højtalerne under kampene, cheerleadere i pausen og så videre. Det er altid en fed oplevelse at deltage i turneringerne, siger han

Slagelse-spilleren behøver heller ikke at finde harpiks og indendørssko frem lige foreløbig - 13.-18. juli venter således EM-slutrunden i bulgarske Varna.

Med turneringssejren i Malaga er Mathias Thomsens forventninger til det kommende europamesterskab da heller ikke blevet mindre.

- Det hold vi var afsted, bestod af mange landsholdspillere, så det er da klart, at vores præstation i Spanien har givet noget ekstra blod på tanden i forhold til EM, kommer det fra Thomsen.

Sidst Mathias Thomsen spillede i rødt og hvidt var til et U-19 EM tilbage i 2013, hvorfor det kommende EM også vil blive A-landsholdsdebut for vestsjællænderen.

Foruden debutant-Thomsen, skal den tidligere TMS Ringsted-spiller, Martin Vilstrup Andersen, også være med til at forsvare EM-guldet.

Normalt tørner Thomsen i strandhåndboldssammenhænge ud for Rødby HK.

Skelnen mellem nationale- og internationale klubturneringer har dog muliggjort hans optræden på to forskellige hold i samme turneringsår.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM