11. august 2020
Rasmus Tangvig bragte Slagelse på 1-0 i træningskampen mod Brønshøj. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Rasmus Tangvig bragte Slagelse på 1-0 i træningskampen mod Brønshøj. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tangvig viste vejen i lovende SBI-debut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tangvig viste vejen i lovende SBI-debut
Sport Sjællandske - 01. august 2020 kl. 12:49
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelses nye mandskab leverede et fint første indtryk, da man gæstede Brønshøj til en træningskamp, der bød på mange chancer og afvekslende spil, som det ofte ender med at blive i den slags testmatcher, hvor rytmen brydes af utallige udskiftninger undervejs. Den underholdende kamp endte 1-1.

Der var dog et gennemgående element: Rasmus Tangvig lignede ved første øjekast en klar forstærkning for Slagelse. Den nytilkomne fløj leverede flere prøver på sin hurtighed og ikke mindst indlysende evne til at udfordre mand mod mand - noget som Slagelse i den grad manglede sidste sæson, efter man sagde farvel til Mark Moesgaard.

I det hele taget var Rasmus Tangvig en evig kilde til uro for Brønshøjs ellers stærke defensiv. Med fart og stor optimisme udfordrede Tangvig, når chancen bød sig. Han var dog også mand for at brænde Slagelses med afstand største chance i første halvleg, da han slap alene igennem men efter at have afdriblet Brønhøjs keeper lykkedes det ham at brænde den store chance.

I anden halvleg blev der dog taget flot revanche fra den hårdtarbejdende kant. Med lidt under 20 minutter tilbage af kampen bragede Rasmus Tangvig bolden i mål fra kanten af feltet, og dermed stemplede han for alvor ind hos Slagelse.

Der var andre nye ansigter med. Blandt andet var Frederik Christensen tilbage i den røde trøje, og han leverede en fin indsats i front, hvor han flere gange fik vist sin evne til at holde fast i svære bolde.

Der var også et goddag til unge Jacob Jensen, der er kommet hjem til Slagelse efter en række år som ungdomsspiller i Lyngby. Han kom ind som højre back - en uvant position, som han dog løste flot. Man havde endvidere Lukas Olsen på mål. Han kommer fra Bornholm, men har tidligere flirtet med Næstved, hvor han dog aldrig faldt til. Nu prøvetræner han i Slagelse. Han stod en fin kamp, men han kunne dog ikke stille noget op, da Rasmus Zinck i kampens overtid fik udlignet til 1-1. Den sene udligning kan dog ikke fjerne det overordnede indtryk af en positiv første test for Slagelse, der oven i købet manglede Cagri Erdem, Mike Mortensen og Christian Overby. De to sidstnævnte holder fortsat ferie, da de først blev færdige med 1. division for en uge siden.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?