12. december 2019
Frederikke Lund skulle bruge tre sæt i 1. runde, men i 2. runde gik det smertefrit. Foto: Badminton Europe
Frederikke Lund skulle bruge tre sæt i 1. runde, men i 2. runde gik det smertefrit. Foto: Badminton Europe
Foto: Mark Phelan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Talent fra Næstved vandt ved U-VM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Talent fra Næstved vandt ved U-VM
Sport Sjællandske - 08. oktober 2019 kl. 20:34
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidste år nåede Line Christophersen fra Dianalund helt til finalen ved VM for ungdomsspillere, og i år er det så Frederikke Lund fra Næstved, der repræsenterer Vest- og Sydsjælland i turneringen.

Og foreløbig gør den 18-årige Solrød Strand-spiller det godt ved mesterskaberne i Kazan i Rusland.

Mandag slog Frederikke Lund englænderen Pamela Reyes i tre sæt, og tirsdag spillede hun sig frem til 3. runde med en sikker sejr over Grammatoula Sotiriou fra Grækenland.

Efter 34 minutters spil kunne Frederikke Lund glæde sig over en sejr på 21-16, 21-16, og det var ikke kun resultatet, hun var glad for.

- Jeg synes, jeg spillede en fin kamp i dag, men jeg blev også presset lidt, da grækeren også spillede en god kamp, siger Frederikke Lund.

I næste runde skal den talentfulde sydsjællænder dog finde sit allerbedste frem, hvis hun skal forbi Yasnita Eggira Setiawan.

Indoneseren er seedet som nummer otte i turneringen og nåede 1/8-finalen sidste år.

- Så det bliver en virkelig god udfordring at se hvor meget, jeg kan presse hende. Jeg glæder mig i hvert fald, siger Frederikke Lund.