28. september 2020
Unge Jonas Lendahl knoklede godt på for Næstved Herlufsholm, men overmagten var for stor i skikkelse af TMS Ringsted i de grønne trøjer. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Unge Jonas Lendahl knoklede godt på for Næstved Herlufsholm, men overmagten var for stor i skikkelse af TMS Ringsted i de grønne trøjer. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TMS Ringsted gik som ventet videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TMS Ringsted gik som ventet videre
Sport Sjællandske - 11. august 2020 kl. 22:10
Af John Ringstrøm

Sjette runde i håndboldens pokalturnering blev endestation for Næstved Herlufsholms 2. divisionsmænd, da de tabte hjemme til det nyslåede ligahold fra TMS Ringsted med 17-34.

Efterårets første kamp med noget på spil blev en hård prøvelse for Næstved Herlufsholms 2. divisionsmænd.

Dels var varmen ulidelig inde i den gamle Næstved-Hal1 og dels var modstanderen de nordlige naboer fra Ringsted. Og selv om der kun er omkring 30 kilometer mellem de to byer, er der kæmpe forskel på de to klubbers niveauer.

De grønblusede gæster fra TMS er rykket op i håndboldligaen og har godt tre uger, inden de skal ud i første premierekamp. Alligevel var pokalkampen deres første alvorlige test, da de overhovedet ikke har spillet nogen træningskampe inden. Umiddelbart var det heller ikke nødvendigt.

Omvendt havde sydsjællænderne nået at spille to træningskampe med et 11-målsnederlag til Roskilde som det seneste i bagagen.

- Det var også med et andet hold, men at tabe her med 17 til Ringsted er okay. Det var bedre end mod Roskilde, siger Næstved Herlufsholms træner Tomas Laursen, der endnu mangler at få playmaker Daniel Twisttmann i aktion efter en skade.

Hjemmeholdet fulgte godt med i 1. halvleg og var blandt andet med frem til 4-4, inden gæsternes hurtige fløj Oskar Vind begyndte at flyve af sted med scoringer på både straffekast og fra højrefløjen.

Stille og roligt, men sikkert, øgede favoritterne føringen og ved pausen var TMS foran med syv mål.

Tændingen hos begge mandskaber var ganske fin årstiden taget i betragtning, men det var også tydeligt, at TMS havde et ekstra gear.

Den første halve time blev forlænget nogle minutter af teknikken i dommerbordet, der tilsyneladende havde fået hedeslag, for der blev ikke signaleret for nogle timeouts, der skulle have været der.

Det kastede lidt frustrationer af sig og Andreas Gylling var ved at redde sig en udvisning, som dog blev annulleret igen. Teknikken fortsatte med at drille så meget, at TMS' cheftræner Christian Dalmose kort efter pausen opfordrede til at droppe uret helt og kun registrere målene.

Og dem var der mange af til hans eget mandskab i det første kvarters tid af 2. halvleg. Morten Jensen var ustyrlig og også den tidligere Næstved Herlufsholm-spiller Joachim Møller fik scoret et par mål på sin gamle hjemmebane.

Efter små 20 minutter af 2. halvleg fik Kasper Lund bragt hjemmeholdet lidt ind i kampen med holdets fjerde mål efter pausen. På det tidspunkt havde Ringsted-holdet scoret 10 gange.

Lidt for mange tekniske fejl hobede sig op hos værterne og det blev straffet prompte.

- Vi har nogle udfald i perioder. Blandt andet afslutter vi ikke ordentligt og så løber de ned og scorer. Vi gjorde en god figur i tre fjerdedele af kampen, men det er klart, der skal være kæmpeforskel. Det er et andet tempo. Jeg havde dog håbet, at vi kunne holde dem på minus 10, siger Kasper Lund, der fik scoret nogle fine mål for Næstved Herlufsholm mod slutningen.

Det gjorde TMS til gengæld også. Ligaholdet gav prøver på kvikt kontraspil og forholdsvis sikre afslutninger af specielt Morten Jensen, Anton Bramming og Mikkel Wager, der kom ind i 2. halvleg og gjorde det fint.

- Det var varmt og selvfølgelig også lidt frustrerende med teknikken, der ikke virkede. Men vi havde en god fornemmelse efter 1. halvleg, selv om de ikke burde have haft de to sidste mål inden pausen. Forsvarsmæssigt lykkedes vi meget godt, når vi spillede seks mod seks. Der var vi fuldstændig med. Syv mod seks har vi ikke trænet på, konstaterer Tomas Laursen, der også gav chancen til de helt unge, Simon Østergaard og Magnus Holt.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?