26. november 2020
Samuel Idowu blev topscorer for Team FOG Næstved med 20 point i den sikre sejr over Copenhagen Basketball. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Samuel Idowu blev topscorer for Team FOG Næstved med 20 point i den sikre sejr over Copenhagen Basketball. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Suveræn anden halvleg sikrede sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Suveræn anden halvleg sikrede sejr
Sport Sjællandske - 20. november 2020 kl. 21:21
Af Simon Ydesen

Team FOG Næstved formåede at tage den forventede sejr mod Copenhagen Basketball, men sejrscifrene på 83-57 er lidt misvisende for kampen som helhed.

Efter en ganske jævnbyrdig første halvleg fik Team FOG Næstved skruet op for tempoet i udekampen mod Copenhagen Basketball. Ved kurvebyttet var stillingen 37-37, og det havde været en ujævn omgang fra Team FOG Næstveds vedkommende. Lidt i tråd med den forrige kamp hjemme mod Randers. Her var første halvleg heller ikke nogen prangende præstation, mens det blev meget bedre efter pausen.

Historien gentog sig mere eller mindre fredag aften. Det unge københavnerhold blev sat godt og grundigt til vægs efter pausen. Først og fremmest skabte et solidt Team FOG-forsvar basis for en masse nemme kontrapoint, og det eliminerede en hver form for spænding i kampen. Den ene lette scoring blev lagt i kurven efter den anden, og det betød, at ligeså lige første halvleg havde været - ligeså stor var klasseforskellen på de to mandskaber efter pausen.

For Team FOG Næstveds træner Arnel Dedic var der ikke tale om høj stemmeføring i pausen. Han bad ganske enkelt sine spillere om at gå ud og levere et mere stabilit og aggressivt forsvarsspil efter pausen.

- Det var kun små justeringer, som vi skulle foretage for at skabe den store forskel. Det handlede om, at vi skulle have mere pres på bolden, og så skulle vi lade være med at falde i søvn i perioder af vores forsvarssekvenser, siger Arnel Dedic.

Team FOG Næstved-træneren havde håbet på en mere slagkraftig indsats i første halvleg, men når han ikke kunne få det, var det trods alt en trøst, at anden halvleg var markant bedre end de første 20 minutters basketball.

- Efter pausen spillede vi godt, og det gode forsvarsspil betød, at vi fik mulighed for at score en masse lette point. Det kommer til at se godt ud på tavlen, men nøglen til succes var forsvaret, siger Arnel Dedic.

Nu er der landskampspause, og derfor er næste kamp først den 2. december ude mod Svendborg. simon

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?