7. maj 2021
Susås målmand Jeppe Sylvester Hansen må se Casper Hansens skud gå ind til B73-føring på 2-1. Serie 1-kampen endte 2-2. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Susås målmand Jeppe Sylvester Hansen må se Casper Hansens skud gå ind til B73-føring på 2-1. Serie 1-kampen endte 2-2. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Suså og B73 deler i premieren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Suså og B73 deler i premieren
Sport Sjællandske - 17. april 2021 kl. 17:00
Af John Ringstrøm

Et halvt års fodboldpause uden point på spil kan godt give abstinenser, når foråret igen begynder at vise sig fra sin bedste side.

Så det var en samling kåde unge - og halvældre - mennesker, der løb ud på kunstgræsset i Herlufmagle for at mødes i serie 1's forårspremiere.

Opgøret mellem Suså og B73 bød på fire mål, og da begge hold scorede to gange, endte det meget passende uafgjort.

Hjemmeholdet måtte allerede efter 18 minutter sige farvel til dets anfører Marcus Bruun, der måtte gå ud med karrierens første baglårs-fiberskade, og minuttet efter fik B73 en kæmpechance ved Hakan Ghadimi, som dog brændte.

Værterne gav debut til den tidligere Herlufsholm-spiller Jonas Maldorf og han sagde tak for træner Casper Brinn's valg af ham til start-11'eren ved at gøre det til 1-0 i 26. minut.

Omkring syv minutter senere blev det så 1-1, da Casper Hansen fra højre side drejede et indlæg i mål ved fjerneste stolpe forbi Suså-keeper Jeppe Sylvester Hansen.

Efter pausen var der længe stilstand og stillingskrig. Den hårde premiere og den lange vinterpause havde sat sine spor på spillerne, men hvert hold havde stadig lige en scoring i sig.

Syv minutter før tid kom indskiftede Simon Grube først med hovedet og bragte B73 foran 2-1, inden Susås målfarlige Jakob Hjaltason tre minutter før tid takkede for en fin dybdeaflevering fra Morten Larsen og lagde udligningen ind bag gæsternes keeper Carsten Adelgaard.

I sidste minut var Patrick Lynge tæt på at hive alle tre point med hjem til Slagelses vestlige distrikt, men B73-angriberen sparkede lige på Suså-målmanden.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?