1. juni 2020
Lars Stuhr har tidligere været træner for både Næstved Herlufsholm og Dianalund/Tersløse, men i den kommende sæson er han tilbage i hjerteklubben Korsør/Tårnborg. Privatfoto
Lars Stuhr har tidligere været træner for både Næstved Herlufsholm og Dianalund/Tersløse, men i den kommende sæson er han tilbage i hjerteklubben Korsør/Tårnborg. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stuhr går igen i Korsør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stuhr går igen i Korsør
Sport Sjællandske - 04. april 2020 kl. 08:25
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den kommende sæson kommer Lars Stuhr ikke bare til at stå på sin faste plads i Storebæltshallen og kigge 2. divisionshåndbold med hænderne på ryggen og et forholdsvis afslappet kropssprog.

I stedet bliver der brug for den 52-årige tidligere målsluger på Korsør/Tårnborgs trænerbænk. Igen.

Lars Stuhr stod senest i spidsen for holdet for tre år siden, og nu har han sagt ja til at afløse sin gamle holdkammerat Jacob Larsen på posten som »chef« for vestsjællænderne.

I løbet af sidste sommer mistede korsoranerne stort set hele det hold, træner Per Berg skulle have haft til rådighed, så han sagde også selv stop.

I stedet lykkedes det Jacob Larsen at overtale en hel række tidligere Korsør-spillere til at trække i trøjen igen og give en nap med. Og redningsaktionen lykkedes.

Korsør/Tårnborg undgik lige akkurat nedrykning i den corona-forkortede sæson, og Lars Stuhr regner med at have samme trup til rådighed efter sommerferien.

- Jeg kender mange af spillere fra tidligere, og de er her fordi, de elsker at spille håndbold og har et stort hjerte, der banker for klubben. Det vil jeg gerne være med til at prøve at få noget godt ud af, siger Lars Stuhr, der dog gerne så truppen forstærket på et par pladser.

- Man skal jo ikke have fulgt så meget med for at kunne se, at vi hang med røven i vandskorpen. Og det er altså sjovere at vinde nogle kampe, end at tabe hele tiden. Så tilgang af en eller to spillere ville pynte gevaldigt, siger Lars Stuhr.

Giver den en skalle
Under navnet Korsør Slagelse Elitehåndbold var klubben for få år siden oppe i 1. division med hjælp fra spillere udefra, men nu er både situationen og ambitionen en anden.

- Vi skal ikke ud og hente folk for at slutte i top 3 for eksempel, for det er der slet ikke penge til. Det er jo ikke sådan at vores spillere bliver millionærer..., siger Lars Stuhr med et grin.

- De er her fordi, de brænder for det og gerne vil spille sammen og hygge sig. Så det handler om at få det maksimale ud af det, vi nu engang har. Korsør/Tårnborg skal finde et naturligt leje, og så kan det kan da godt være, at 2 .division er lidt for højt for et »telefonhold«, siger han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at den nye træner på forhånd har opgivet at blive hængende i 2. division.

- Vi lægger os ikke fladt ned. Der er jo nok et par rigtigt gode hold, som vi kun kan håbe på at drille lidt. Men så er der også tre-fire andre hold, som vi skal have vores point mod. Og så må vi se hvem, der overlever til sidst, siger Lars Stuhr.

- Vi går ind og giver den en skalle, og så tager vi en snak bagefter i omklædningsrummet - og drikker en øl. Hvis vi har tabt, så skal det være fordi, de andre var bedre, men vi skal kunne se hinanden i øjnene og sige, at vi gjorde det maksimale. Sådan har det altid været i Korsør.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?