27. maj 2020
Emilie Straarup tør ikke ånde helt lettet op, selv om hun har fået at vide, at både kors- og ledbånd i knæet er intakte. Foto: Jens Wollesen
Emilie Straarup tør ikke ånde helt lettet op, selv om hun har fået at vide, at både kors- og ledbånd i knæet er intakte. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stregspiller undgår knæoperation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stregspiller undgår knæoperation
Sport Sjællandske - 06. april 2020 kl. 08:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Emilie Straarup fra Næstved Herlufsholm frygtede det værste, da hun kom galt afsted i den sidste kamp i 3. division, inden corona-virussen satte en pludselig stopper for håndboldsæsonen.

I sidste minut af kampen mod Team Haderslev forvred hun sit højre knæ, og tanken om en alvorlig skade meldte sig med det samme hos den 21-årige stregspiller.

Mange håndboldspillere har ødelagt ledbånd og korsbånd i lignende situationer, men så galt gik det heldigvis ikke for Emilie Straarup.

Efter flere uger med knæet i en skinne, har hun i hvert fald fået besked om, at hun slap med skrækken, og at der ikke er noget at operere.

- Jeg fik det undersøgt af en læge, der kunne mærke, at knæet »hang sammen«. Og så mente han ikke, der var nogen grund til at få det scannet, siger Emilie Straarup, der dog ikke rigtig ved, om hun tør stole helt på diagnosen.

En måned efter uheldet er knæet nemlig stadig hævet, og indimellem giver det efter ved belastning.

- Jeg kan gå og stå, men når jeg er på arbejde, hæver knæet op - og engang imellem føles det som om, det faldet sammen. Så det er stadig ikke optimalt, siger Emilie Straarup.

- Men lige nu er alt jo lukket ned, så jeg ikke kan få behandling eller få det undersøgt mere. Heldigvis er der heller ikke noget håndbold, jeg skal nå, så jeg prøver at tage det stille og roligt, siger hun.

Om Næstved-spilleren når at blive helt klar til starten af den nye sæson vil vise sig, og trods sin unge alder har hun tænkt lidt på, om det skal være slut med håndbold nu.

- Jeg er jo ikke så gammel, men jeg har allerede været skadet i skulderen og i begge knæ. Men jeg er jo lidt en cirkushest, så mon ikke jeg spiller videre, siger Emilie Straarup.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?